MediaWatch

Hackere krævede penge for at frigive Ritzaus data

På andet døgn er nyhedsbureauet Ritzau ramt af et hackerangreb fra hackere, der krævede løsesum.

Foto: Mathias Christensen/Politiken

Nyhedsbureauet Ritzau blev tirsdag udsat for et omfattende hackerangreb, og hackerne har efterfølgende krævet en løsesum for at frigive data. Ritzau har afvist at udbetale penge til hackerne.

Det oplyser administrerende direktør Lars Vesterløkke.

"De efterlader en fil med en besked, som man kan gå ind og trykke på, men vi vælger ikke at åbne den efter vejledning fra vores rådgivere," siger Lars Vesterløkke.

Det er ikke oplyst, hvem der står bag hackerangrebet, men Lars Vesterløkke beskriver angrebet som ”meget professionelt”.

Da Ritzau ikke trykkede på beskeden, er det uvist, hvor stor en løseslum hackerne krævede.

Ritzau har mere end 100 servere, og omkring en fjerdedel er beskadigede efter hackerangrebet.

I øjeblikket arbejder Ritzaus it-afdeling på højtryk på at få systemerne tilbage til normalen. Ud over Ritzaus egne it–folk har nyhedsbureauet hyret et eksternt sikkerhedsfirma, der er specialister i at rydde op efter hackerangreb. Derudover bistår Ritzaus forsikringsselskab med specialister.

De er nu ved at gennemgå serverne, og Ritzau forventer allertidligst at kunne arbejde på vanlig vis om et døgn.

"Hvis det går som forventet, så kan vi så småt være tilbage ved normalen torsdag," siger Lars Vesterløkke.

Hackerne angreb Ritzau tidligt tirsdag morgen, og nyhedsbureauet har dermed været ramt i mere end et døgn. Angrebet har betydet, at de redaktionelle systemer er lagt ned.

Nyhedsbureauet, der leverer nyheder til stort set alle større medier i Danmark, kan ikke sende nyheder ud på normal vis. I stedet bruges et nødsystem, hvor nyhederne bliver udsendt til landets medier på anden vis.

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs