MediaWatch

Jyllands-Posten om Charlie Hebdo-sag: Vi er stadig i særlig situation

Retssagen mod mistænkte for terrorangrebet mod Charlie Hebdo får ikke Jyllands-Posten til at ændre sin holdning til trykning af Muhammed-tegninger.

Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Jyllands-Posten har ikke trykt tegninger af Muhammed i årevis, og den verserende retssag om terrorangrebet mod Charlie Hebdo bliver ikke anledning til, at avisen trykker tegninger, skriver Jyllands-Posten i en leder.

"Det er efterhånden mange år siden, at avisen traf beslutningen om ikke at gøre det. Netop Jyllands-Posten er som tegningernes oprindelige ophav særligt udsat. Vi siger ærligt, at medarbejdernes og virksomhedens ve og vel står over selv det dyrebare princip om ytringsfrihed. Ingen tegning er et menneskeliv værd, og mange vil huske, at flere hundrede mennesker faktisk mistede livet i uroligheder i mange lande i kølvandet på Muhammed-tegningerne," skriver Jyllands-Posten i lederen.

"Når vi prioriterer andre hensyn højere, betyder det ikke, at vi træder ned fra vores grundlæggende holdning til ytringsfrihed. Vi praktiserer den faktisk hver dag i stort og mindre, og vi bruger mange kræfter på at dække debatten om den. Men vi er – stadig - i en særlig situation."

Terrorangrebet mod Charlie Hebdo fandt sted i januar 2015. 14 personer er på anklagebænken i den igangværende retssag, der begyndte onsdag.

Charlie Hebdo selv har valgt at genoptrykke Muhammed-tegninger op til retssagen.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs