MediaWatch

Kompensation fra staten bidrager til plus for Postnord i Danmark

På trods af coronakrisen har Postnords danske forretning fået et positivt driftsresultat i andet kvartal.

Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix

Den danske del af Postnord har i andet kvartal haft en positiv indtjening. Det er hjulpet på vej af økonomisk kompensation fra den danske stat. Det viser halvårsregnskabet fra Postnord.

Driftsoverskuddet for den danske del af Postnord er i andet kvartal endt på 39 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til et driftsunderskud på 7 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

"Indtjeningen var positivt påvirket af kompensation fra den danske stat," står der i regnskabet.

Den samlede forretning hos Postnord, der har aktiviteter i hele Norden, har i alt modtaget omkring 57 mio. kr. i offentlig kompensation.

Postnord skriver i regnskabet, at kompensationen er gået til at dække udgifterne til at hyre ekstra personale. I andet kvartal er omsætningen i den danske del af Postnord steget med en procent til 1,6 mia. kr.

Postnord får millionbeløb af staten til at dække postomdeling

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere