MediaWatch

Coronakrisen giver opbakning til klassiske medier

Klassiske nyhedsmedier vurderes som en mere troværdig og vigtigere informationskilde om coronavirus end sociale medier, viser undersøgelse.

Foto: Thomas Borberg

Tilliden til klassiske nyhedsmedier har fået rygstød under coronakrisen, skriver Politiken mandag på baggrund af en undersøgelse, som Megafon har udført for Trygfonden i samarbejde med ph.d Søren Schultz Jørgensen og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen er deltagerne blevet bedt om at vurdere en række aktørers troværdighed på en skala fra 1 til 10, og her ligger de klassiske nyhedsmedier med en score på 8,27. Statslige hjemmesider som Sundhedsstyrelsens har en score på 9,2, og sociale medier ligger noget lavere med 5,48 point.  Samtidig svarer 59 pct., at de ser de klassiske medier som den vigtigste informationskilde efterfulgt af statslige hjemmesider med 54 procent, mens 5 procent angiver sociale medier.

"Undersøgelsen er en fuldtonet opbakning til de klassiske medier og en klar markering af, at når alting er oppe på de høje nagler, når vi står midt i en krise, så er de klassiske medier den primære informationsleverandør," siger medieforsker Søren Schultz Jørgensen til Politiken.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs