MediaWatch

Stribevis af praktikpladser står tomme efter Store Match Dag

Ved gårsdagens matchdag, hvor journalistpraktikanter og praktiksteder skal finde hinanden, var der 180 studerende og 230 praktikpladser. Især lokale og regionale medier gik hjem uden fangst.

Foto: Thomas Emil Sørensen/JPA

Omkring 60 praktikpladser er endnu ikke blevet besat efter Store Match Dag - også kendt som panikdagen - som blev afholdt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) onsdag. Det skriver Journalisten.

Ifølge praktikkoordinator Pia Færing fra DMJX skulle 180 journaliststuderende fordeles på 230 pladser. Torsdag er der seks-syv studerende, som endnu ikke har fået en plads, eller som ikke har meldt ind til hende, at de har en plads. Hun forventer, at de vil blive fordelt i løbet af dagen.

Ifølge Journalisten er det hovedsageligt lokale og regionale medier, som ikke har fået de praktikanter, de ville have, men også landsdækkende medier som B.T, DR Nyheder, TV 2 og Ritzau mangler torsdag praktikanter. Jysk Fynske Medier slog 27 praktikpladser op og fik fire stillinger besat. Nordjyske Medier slog fire stillinger op og fik to ansøgninger, og Sjællandske Medier fik ingen ansøgninger til deres fire pladser.

Der er flere årsager til, at der i år var flere pladser, end der var praktikanter. Fx er de studerende fra Syddansk Universitet kun med i forårsrunden. Derudover er praktiktiden for studerende på DMJX skåret ned fra halvandet til et år for at afhjælpe problemet med for få praktikstillinger. Også ved forårets matchdag var der flere pladser end studerende.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere