MediaWatch

Danske Medier opfordrer regeringen til at have fokus på lokale medier

Udviklingen på annoncemarkedet mod digitale platforme gør det nødvendigt, at politikerne i de kommende medieforhandlinger har øje for de lokale mediehuse, skriver Danske Mediers direktør og bestyrelsesformand i en kronik.

Foto: Colourbox

Lokale og regionale medier er pressede af et faldende annoncemarked, hvor flere annoncekroner går til digitale platforme og techkoncerner som Google og Facebook.

Det skriver Danske Mediers direktør, Louise Brincker, og bestyrelsesformand, Jesper Rosener, der også er adm. direktør for Jysk Fynske Medier, i en kronik i Avisen Danmark, der udgives af Jysk Fynske Medier. Her opfordrer de til, at politikerne under de kommende medieforhandlinger har fokus på lokalmediernes vilkår.

Kronikken udkommer samtidig med, at Jysk Fynske Medier har meldt en spareplan ud, der skal skære 228 mio. kr. af udgifterne de næste tre år. Baggrunden er et omsætningsfald, der er acellereret på ugeavismarkedet ifølge koncernen.

"De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok," skriver Danske Mediers ledelse.

"Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale," skriver Danske Medier.

Mere end halvdelen af den danske annoneomsætning ligger i dag på digitale platforme. Heraf stod Google og Facebook sidste år for 61 pct., fremgår det.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere