MediaWatch

Constructive Institute får fondsmidler til et års forskning

Med penge fra Herman Sallings Fond i baghånden vil Constructive Institute drive forskningsaktiviteter i en testperiode.

Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Tidligere nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup, der står i spidsen for Constructive Institute, poder forsøgsvis projektet med forskningsaktiviteter. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Det nye initiativ får selvstændig overskrift, Constructive News Lab, og bliver søsat med en bevilling på 1,5 mio. kr. fra Købmand Herman Sallings Fond.

Forskningen skal ske i samarbejde med Aarhus Universitet og skal ifølge meddelelsen koncentrere sig om "nyhedsindflydelse og udvikling af nye, konstruktive mediekoncepter og tilgange".

Tiltaget skal foreløbig testes i en etårig forsøgsperiode.

Hovedaktiviteten i Constructive Institute er uddannelsesaktiviteter i form af fellowships for journalister, der vil lære mere om konstruktiv journalistik.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs