MediaWatch

Medieforsker: Stigende antal nyhedsmedier med politisk agenda kan gøre skade

En række nye onlinemedier med poltiisk slagside er de seneste år piblet frem. Ifølge medieforsker kan det være farligt for samfundsdebatten.

Foto: SDU/Agnete Finnemann Scheel

I slipstrømmen på, at det er blevet nemmere og billigere at starte sit eget medie, efter internettet har vundet indpas i dagligdagens medieforbrug, ser vi for tiden "en kæmpe" stigning i antallet af nye medier som alternativ til de traditionelle dagblade. Og det udfordrer samfundsdebatten, mener medieforsker Peter Bro, skriver Jyllands-Posten.

Udfordringen er, at det kan være svært for læserne at adskille de nye medier, der bl.a. kan have en politisk slagside såsom det relativt nye medie solidaritet.dk, der skriver til og om den danske venstrefløj, fra de mere objektive nyhedsmedier. Og det kan være farligt, mener Peter Bro.

"Problemet er, at man bliver bombarderet med informationer på de sociale medier, og historier fra f.eks. Solidaritet blander sig med historier fra Politiken og Jyllands-Posten og med udenlandske artikler. Det kan være utroligt vanskeligt at gennemskue, hvilken agenda afsenderen har, og risikoen er, at læserne får et skævt billede af virkeligheden," siger han til Jyllands-Posten.

Han får opbakning fra Vibeke Borberg, advokat med speciale i medieret, som peger på, at mange af de nye medier skriver historier, som ligner traditionelle nyheder, men ofte er skrevet af såkaldte amatører, som ikke benytter sig af kriterier som kildekritik og fairness i dækningen. Det kan i værste fald resultere i misinformation, siger hun til Jyllands-Posten.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere