MediaWatch

Mediekoncern stiger 12 pct. efter købstilbud fra kapitalfond

Efter kapitalfonden KKR onsdag har tilbudt at købe minoritetsaktionærer ud, stiger tyske Axel Springer, der udgiver bl.a. Bild og Die Welt, 12 pct. på børsen i Frankfurt.

/Ritzau Scanpix/AP/Markus Schreiber
Den tyske mediekoncern Axel Springer blev grundlagt i 1946. Hovedsædet ligger i dag i Berlin. Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Markus Schreiber

Den tyske mediekoncern Axel Springer stiger på børsen i Frankfurt med 12 pct., efter at kapitalfonden KKR onsdag har tilbudt at købe selskabets minoritetsaktionærer ud. Dagen har også budt på en nedjustering fra mediekoncernen.

Tilbuddet fra KKR lyder på 63 euro per aktie og det er givet i overensstemmelse med hovedaktionærerne i Axel Springer, grundlægger Axel Springers enke, Friede, og administrerende direktør Mathias Doepfner, som sammen med kapitalfonden ønsker at tage selskabet af børsen.

Købstilbuddet svarer til en præmie på 40 pct., i forhold til niveauet før Axel Springer i slutningen af maj meddelte, at selskabets hovedaktionærer havde drøftelser med KKR om at tage selskabet af børsen.

Selskabet nedjusterede onsdag i øvrigt sine forventninger og venter nu et lavt encifret procentuelt fald i omsætningen i år, og driftsresultatet, EBITDA, ventes nu at falde med en midt encifret procentsats.

/ritzau/FINANS

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere