Avis dropper politiske satiretegninger

Fra 1. juli vil der ikke længere blive bragt politiske tegninger i den internationale udgave af den amerikanske avis The New York Times. Det skriver Berlingske.
Ledelsen af den amerikanske avis siger ikke konkret hvorfor, men flere peger på en stærkt kritiseret tegning i april, hvor New York Times i sin internationale udgave bragte en satirisk tegning af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, portrætteret som en hund med davidsstjernen som halsbånd. Hundesnoren holdes af præsident Donald Trump som et symbol på, at den amerikanske præsident lader sig føre af Benjamin Netanyahu.
Den israelske præsident kommenterede tegningen og sagde, at den ikke udtrykte legitim kritik, men var symbol for "giftigt og overfladisk had". The New York Times udsendte selv en undskyldning for tegningen efterfølgende og erkendte, den var stødende.
Nu har avisen så altså helt valgt at droppe tegninger i sin internationale udgave, ligesom den heller ikke i sin nationale version bringer satiriske tegninger.