MediaWatch

Medarbejdere er rystede over afsked med Nordjyske-chefredaktør

Efter over 20 år ved det redaktionelle ror stopper Per Lyngby hos Nordjyske Medier, efter bestyrelsen har opsagt ham. "Han har altid været en rigtig god mand for avisen," siger fællestillidsrepræsentant til Journalisten.

PR/Nordjyske Medier
Foto: PR/Nordjyske Medier

Medarbejderne hos Nordjyske Medier er både "rystede" og "dybt overraskede" over beslutningen om at afskedige ansv. chefredaktør Per Lyngby. Det siger fællestillidsrepræsentant, Merete Ejsing Horn, til Journalisten.

Per Lyngby har været ansv. chefredaktør i over 20 år og var også adm. direktør i en årrække frem til 2018, hvor Morten Vinther Jensen tog over. Per Lyngby fortsatte i den forbindelse som ansv. chefredaktør.

"Han har altid været en rigtig god mand for avisen, og vi har været glade for ham som ansvarshavende chefredaktør," siger Merete Ejsing Horn til Journalisten.

Nordjyske Mediers bestyrelse har taget beslutningen om at opsige Per Lyngby. Han er fritstillet fra i dag. Indtil en afløser er fundet, varetager Lars Jespersen, nuværende chefredaktør, posten som ansv. chefredaktør.

Nordjyske Medier afskediger chefredaktør

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere