MediaWatch

Medier gør fælles front forud for valg: "Hvem ønsker sig en ukritisk presse?"

Med omkring 220 medier om bord sætter Danske Medier strøm til en kampagne, der skal sætte fokus på de journalistiske medier frem mod to valg. Målet er at oplyse, ikke at sælge abonnementer, siger direktør.

Danske Medier
Morten Langager, adm. direktør, Danske Medier. Foto: Danske Medier

"Skal folketingsvalget afgøres af amerikanske algorimer eller russiske trolde?"

Sådan lyder et af de spørgsmål, danske vælgere kommer til at møde ud over valgbudskaber fra partierne op til Europa-Parlamentetsvalget d. 26. maj og folketingsvalget, der senest skal afholdes 17. juni.

Med de to valg som anledning slår Danske Medier og godt 200 medier fra i dag, tirsdag, et fælles slag for den uafhængige presse og journalistik i en ny kampagne med overskriften "Flere sider". Kampagnen vil optræde på print, online, radio og sociale medier og er ifølge Morten Langager, adm. direktør for Danske Medier, "historisk set en af de største kampagner nogensinde for de journalistiske medier i Danmark".

Tanken med kampagnen er bl.a. at rette fokus mod mediers ansvar og rolle i den demokratiske debat.

"Formålet med kampagnen er at sætte fokus på de journalistiske medier og skabe debat om, hvilken rolle de har. Det er også at pege på, hvad forskellene er på journalistiske og sociale medier og at sætte fokus på, at de journalistiske medier har et ansvar, som de lever op til, mens de sociale medier ikke har samme ansvar. Derudover er det også at sætte fokus på risiko for spredning af misinformation, som regeringen, PET og FET har påpeget," siger Morten Langager.

Kampagnens budskaber har da også en rød tråd, der trækker forskellen op på den informationsstrøm, vælgerne finder på sociale medier og i en presse, der skal leve op til vejledende presseregler. "Uanset hvor godt vi skriver, fraskriver vi os ikke ansvaret" lyder et af budskaberne med henvisning til, at techkoncernerne bag de sociale medieplatforme ikke er underlagt samme ansvar for indholdet som danske medier, mens et andet er "Hvem ønsker sig en ukritisk presse?".

Medier lægger annonceplads til

Arbejdet med kampagnen er skruet sådan sammen, at Danske Medier har betalt for at udvikle kampagnen. Bidraget fra de omkring 220 medier, der deltager i kampagnen, er at stille annonceplads til rådighed for kampagnens budskaber.

"Det har været en – jeg vil nærmest kalde det – rørende proces. Det var Danske Mediers bestyrelse, der i december besluttede, at vi skulle lave en kampagne op til Folketingsvalget. Vi har udviklet den i løbet af to-tre måneder, og efterfølgende har vi sendt kampagnen ud til vores omkring 300 medlemmer. Og der har været positive tilbagemeldinger. De 220 medier, som er med, har tilkendegivet, at de vil indrykke annoncer eller spot. Flere har også fortalt om omfanget, men ingen har forpligtiget sig til et bestemt antal sider eller spots. Men det er min forventning, at det bliver et stort tryk," siger Morten Langager.

Han oplyser, at det meste af opmærksomheden for kampagnen vil være rettet mod printannoncering, digitale bannerannoncer og radiospots – og i mindre grad på sociale medier.

Målet er oplysning, ikke salg

Målet med "flere sider" er at få en debat i gang om journalistiske medier. Men der ligger ikke en selvstændig ambition om, at der skal langes flere abonnementer over disken.

"Det er ikke en salgskampagne. Det er en oplysningskampagne. Vi har ikke noget mål om, at kampagnen skal føre til øget salg af journalistiske medier. Vi har et ønske om, at det fører til eftertanke hos modtageren af budskaberne og en offentlig diskussion af journalistiske medier og sociale mediers både fordele og ulemper," siger Morten Langager.

Forskellene på journalistiske og sociale medier er et element, som Danske Medier tillægger vægt i kampagnen. Det sker i en tid, hvor særligt Facebook har været under heftig kritik for både at være platform for misinformation og for lettere lemfældig omgang med brugeres data.

"Budskabet er mere aktuelt end nogensinde. Vi kunne nok have lavet samme budskab for fire år siden, men diskussionerne er virkelig aktuelle lige nu. Berlingske havde en historie i forrige uge, hvor nogen havde lavet falske citater fra politikere, som jo er nemt at sprede. Det kan godt være, at det bare var for sjov, men på et tidspunkt bliver det alvor. Jeg synes, der er god grobund for at opfordre til en diskussion af, hvad der ligger i brugernes feed på sociale medier op til et Folketingsvalg," siger han.

Techgiganter på dagsordenen

Kampagnen kører frem til de nævnte valg. Men de budskaber, som kampagnen indeholder, er nogle, som Danske Medier som interesseorganisation vil fortsætte med at have fokus på.

"Det er en del af vores arbejde som brancheorganisation at gøre opmærksom på de her budskaber – også fremover. Vi kommer til at tale om techgiganters rolle i samfundet – det bliver en meget vigtig dagsorden for Danske Medier. Vi kommer til at tale om vilkår for publicisme. Vi kommer til at tale om armslængdeprincippet. Vi kommer til at tale om offentlighedsloven og muligheden for at se magthaverne efter i kortene. Det bliver vores fokusområder fremover," siger Morten Langager.

Danske Medier har tidligere haft DR og DR's størrelse højt på sin agenda. Men det er ikke statsradiofonien, der har den største del af Danske Mediers opmærksomhed for tiden.

"Vi skal definere Danske Medier med, hvad vi er. Så kan andre definere, hvad de er. Men det, der ligger som et DNA i enhver interesseorganisation, der har med private aktører at gøre, er at sikre sunde konkurrencevilkår. Hvis vi oplever, at der ikke sunde konkurrencevilkår, fordi der er en statssubsidiering, som er uligevægtig, så er det noget, vi sætter fokus på. Men DR er ikke noget, vi har fokus på lige nu. Det er techgiganterne," siger Morten Langager.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere