MediaWatch

Tyrkiet udviser flere tyske journalister

Journalister fra de tre tyske medier Tagesspiegel, ZDF og NDR har fået afvist fornyelse af deres presseakkreditering i Tyrkiet uden begrundelse.

Ritzau Scanpix/AFP/Ozan Kose
Jörg Brase, ZDF's chef i Istanbul, er en af de udviste journalister. Her svarer han på spørgsmål om udvisningen til en pressekonference på ZDF's hovedkvarter i Istanbul. Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Ozan Kose

Journalister fra tyske Der Tagesspiegel, ZDF og NDR har fået afvist en fornyelse af deres presseakkrediteringer i Tyrkiet og må dermed forlade landet. Der foreligger ingen begrundelse for afvisningen, skriver dr.dk, der bl.a. citerer BBC.

Det møder kritik fra journalisterne og medierne bag, der ser afvisningerne som et træk, der skal lægge pres på internationale medier. DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund, peger samtidig på, at Tyrkiet har haft et anstrengt forhold til Tyskland de seneste år, og at Tyrkiet siden et kupforsøg i 2016 har lukket en del medier i landet og fængslet journalister.

"Men det her er en skærpelse. Tidligere har de store udenlandske mediers journalister været mere beskyttede. Det er noget nyt, at man tager tre så store medier og uden forklaring siger, at de ikke længere er velkomne," siger Michael S. Lund til dr.dk.

Han oplyser også, at de tyske journalister nu vil forsøge at gå rettens vej i Tyrkiet, og at endnu 40 udenlandske journalister venter på svar på fornyet akkreditering.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere