MediaWatch

Australsk pressenævn frikender avis i sag om Serena-karikatur

Den australske avis er blevet frikendt for racisme i sagen om satiretegning af den amerikanske tennisstjerne Serena Williams.

Tennisspilleren Serena Williams under U.S. Open-turneringen i heftig diskussion med dommer Brian Earley. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Adam Hunger

En satiretegning af tennisstjernen Serena Williams udløste stor kritik af den australske avis The Herald Sun, der bragte tegningen tilbage i september sidste år efter US Open-finalen, som Serena Williams tabte til japanske Naomi Osaka. Nu har det australske pressenævn frikendt avisen, skriver DR.

Under finalen blev Williams idømt tre straffe af kampens dommer bl.a. for at smadre sin ketsjer, og karikaturtegningen, som tegneren Mark Knight står bag, forestiller en arrig Serena Williams, der tramper på sin ketcher, mens Carlos Ramos, kampens dommer, i baggrunden spørger modstanderen Naomi Osaka, om hun ikke bare kan lade Serena Williams vinde.

"Der har særligt været udtrykt bekymring over, at frøken Williams er afbilledet i en abelignende positur, med store læber og med en vild afrohårshestehale, som ikke er lig den, hun havde i kampen," lyder det blandt andet fra det australske pressenævn ifølge DR.

Men nævnet godkender The Herald Suns forklaring om, at tegningen er et forsøg på ”med satire, karikatur, overdrivelse og humor at beskrive Williams' opførsel som barnlig ved at vise hende hoppende på sin ketcher, mens hun har spyttet en sut ud på banen.”

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs