MediaWatch

Nordjyske Medier nedlægger 12 redaktionelle stillinger

Udviklingen på annoncemarkedet for ugeaviser er en del af baggrunden for, at den nordjyske mediekoncern bringer antallet af ansatte ned.

PR/Nordjyske Medier
Foto: PR/Nordjyske Medier

Nordjyske Medier skærer i antallet af stillinger og fjerner 12 arbejdspladser hos koncernens ugeaviser og i fotoafdelingen. Det skriver Journalisten med henvisning til en intern mail.

Fagbladet skriver, at de 12 stillinger findes ved udløb af midlertidige stillinger, rokeringer til ledige stillinger og ved fratrædelser, og at der vil være mulighed for at søge frivillige fratrædelser.

"De seneste to år er annonceomsætningen og -indtjeningen for vores ugeaviser blevet presset hårdt, sådan som det også ses i andre mediehuse. Samtidig har de nærlokale sites ikke fået tilstrækkeligt godt fat i såvel brugere som omsætning, så den digitale vækst kompenserer ikke for faldet på print," skriver Lars Jespersen, chefredaktør hos Nordjyske Medier, ifølge Journalisten i mailen til medarbejderne.

Fagbladet skriver videre, at planen bl.a. betyder, at en række ugeaviser samles. I alt vil 99.000 udgaver af koncernens ugeaviser forsvinde.

MediaWatch arbejder på at få en kommentar fra Nordjyske Mediers ledelse.

Markedet for ugeaviser har været presset, har en række mediekoncerner tidligere fortalt til MediaWatch.

Pilen peger nedad på ugeavismarkedet flere steder på landkortet

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere