MediaWatch

Fyns Amts Avis finder ny chefredaktør hos TV 2 Fyn

Redaktionschef hos TV 2 Fyn bliver ny chefredaktør for Fyns Amts Avis, hvor hun tidligere har arbejdet som redaktionschef.

Screenshot
Foto: Screenshot

Det bliver Rikke Bekker, der afløser Carsten Olsen som chefredaktør for Fyns Amts Avis, efter hans afgang i december blev meldt ud. Det skriver avisen selv.

Rikke Bekker kommer fra en stilling som redaktionschef på den regionale tv-station TV 2 Fyn, hvor hun har været siden 2013. Før da var hun fra 2010 redaktør og siden redaktionschef på Fyns Amts Avis, som hun nu vender tilbage til. Hun har tidligere været programchef på TV 2 og reporter på TV 2 Nyhederne.

"Det er en sindssyg vigtig avis, som er i en vigtig omstillingstid. Jeg lever selv og trækker vejret her i området, som derfor jo er det bedste og vigtigste område for mig. Derfor er vigtig, at vi har en stærk lokalavis her, som følger med tiden, og som hjælper folk med at fortælle dem om alle de ting, der sker her," siger Rikke Bekker til fyens.dk om sit nye job.

Udskiftningen er den anden, siden Troels Mylenberg forlod chefredaktørstolen i 2016. Han blev efterfulgt af Carsten Olsen, der stoppede med udgangen af januar til et et job med fingrene mere nede i bolledejen som journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere