MediaWatch

Medie: Bonnier lægger højeste bud på svenske lokalaviser

Der er blevet afgivet endelige bud på at overtage det svenske medieselskab Mittmedia, der står til at blive købt af svenske Bonnier eller norske Polaris, skriver Medievärlden.

PR/Mittmedia
Per Bowallius Foto: PR/Mittmedia

Et opkøb af det svenske mediehus Mittmedia rykker nærmere, efter der er afgivet endelige bud på regionalaviserne. Det skriver svenske Medievärlden.

I december kom det frem, at både Bonnier og norske Polaris var interesserede i at overtage Mittmedia, og nu har begge altså lagt deres lod i hatten. Bonniers bud er ifølge Medievärlden det højeste, mens buddet fra Polaris lader stifterne beholde 5 pct. af ejerskabet.

Mittmedia driver 28 svenske lokal- og gratisaviser samt tilhørende digitale portaler og trykkerier, men har igennem længere tid haft ondt i økonomien.

Selskabet halverede i 2017 driftsresultatet ud af en omsætning på 2 mia. svenske kr., knap 1,5 mia. kr. Regnskabet for 2018 er ikke aflagt, men adm. direktør Per Bowallius sagde i november sidste år, at der var udsigt til et underskud.

"Vi går mod et tab i år," sagde han dengang til Medievärlden.

"Omkring 100 millioner (ca. 73 mio. kr., red.) forsvinder på print. Vi har god digital vækst, men det kompenserer ikke for tabet."

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere