MediaWatch

Østrigsk ministerium afkræfter omstridt migranthistorie over for Støjberg

Den østrigske regering har over for integrationsminister Inger Støjberg (V) afkræftet en historie om 20.000 migranter på grænsen til EU, som Jyllands-Posten citerede. Jyllands-Posten afviser fortsat at rette historien.

Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard

En citathistorie, som Jyllands-Posten bragte i slutningen af 2018, er havnet på integrationminister Inger Støjbergs bord.

Flere medier herunder Jyllands-Posten citerede den østrigske avis Kronen Zeitung for, at der ifølge det østrigske indenrigsministerium skulle stå 20.000 migranter i Bosnien på grænsen til Kroatien og EU. Siden er der blevet sået tvivl om oplysningernes korrekthed og det gør de østigske myndigheder nu igen, skriver Altinget.

Integrationsminister Inger Støjberg har nemlig været i kontakt med indenrigsminsteriet i Wien, som til den danske minister oplyser, at "der formodes at være tale om en misforståelse, og at tallet på 20.000 migranter i Bosnien-Hercegovina kan antages at være relateret til indrejsetallet i Bosnien-Hercegovina på 23.000 migranter for hele år 2018".

Det fortalte Inger Støjberg i denne uge i et svar til Søren Søndergaard (Ø) om sagen, skriver Altinget.

Jyllands-Posten baserede sin historie på omtalen af et notat, som det østrigske indenrigsministerium skulle stå bag. Men ifølge ministeriet eksisterer notatet ikke. Det informerede ministeriet i december Altinget om. Til Altinget siger chefredaktør for Jyllands-Posten, Jacob Nybroe, at avisen ikke vil bringe en rettelse, da den blot citerede historien fra en østrigsk avis.

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs