MediaWatch

Mediehus efter it-nedbrud: Vi koncentrerer os nu om, at det ikke kan ske igen

Et nedbrud i den centrale serverstruktur var onsdag skyld i, at Nordjyske Medier blev ramt af et massivt it-nedbrud, og at dele af mediehusets produktioner blev lammet.

Morten Vinther Jensen tiltrådte 15. august sidste år som ny adm. direktør for Nordjyske Medier. | Foto: PR/Nordjyske Medier

Det var ikke eksterne faktorer, som onsdag var skyld i, at koncernen Nordjyske Medier blev ramt af et massivt it-nedbrud. Det skriver mediehuset torsdag i en pressemeddelelse.

Derimod var der tale om et nedbrud i den centrale serverstruktur, som onsdag bevirkede, at alle websites ikke blev opdateret, ligesom Morsø Folkeblad ikke udkom. Desuden kunne hverken Nordjyske Stiftstidende eller Licitationen udkomme torsdag, mens også mediehusets tv-kanal onsdag var omfattet af nedbruddet. Radiokanalerne ANR og Radio Nordjyske gik stort set fri af it-nedbruddet, lyder det.

"Det er et usædvanligt og meget uheldigt nedbrud, vi har oplevet, og vi koncentrerer os nu om, at det ikke kan ske igen. Vores medarbejdere har været enestående i den svære situation, og de har bidraget til, at vi er kommet på fode igen og kan fortsætte med at udgive medier med uformindsket styrke," siger Nordjyske Mediers adm. direktør, Morten Vinter Jensen, i meddelelsen.

Også aktiviteterne i datterselskaberne Nordiske Medier og Jubii var onsdag påvirket af it-nedbruddet, som sent onsdag aften blev løst, hvorefter mediehusets aktiviteter alle kunne melde om normal drift.

Nordjyske Medier oplyser, at man er i tæt dialog med koncernens eksterne leverandører for at sikre, at it-nedbruddet ikke gentager sig.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Lindhardt og Ringhof opkøbte hos konkurrent, årsregnskaber viser tilbagegang i tv-branchen og jobskifte var der mange af i uge 32. Dét og meget mere kan du læse mere om i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs