MediaWatch

Medie: Netflix svigter sig selv

Streamingtjenesten Netflix svigter både sig selv og Jamal Khashoggi ved på opfordring fra Saudi-Arabien at have fjernet en episode af et satireshow, mener Politiken.

Ritzau Scanpix/Reuters/Lucy Nicholson
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Lucy Nicholson

Det var et eksempel på hykleri, da Netflix i den forgangne uge på forlangende af den saudiske regering trak en episode af serien "Patriot Act with Hasan Minjah" tilbage.

Det mener Politiken, som i en leder fremhæver, at den amerikanske streaminggigant gerne vil "fremstille sig selv som garant for kunstnerisk frihed", men at en henvendelse fra styret i Saudi-Arabien var nok til at få Netflix til at rette ind og fjerne afsnittet.

"Men Netflix burde have stået fast. Også selv om risikoen så var, at saudierne ville lukke ned for streamingtjenesten i landet. Det ville i det lange løb ikke have skadet Netflix, som har brug for, at kunderne verden over kan regne med, at dets indhold ikke pilles af eller sættes på ud fra diverse hensyn til regimer rundtomkring," skriver avisen.

Saudi-Arabien mente, at det omtalte afsnit "krænkede kongedømmets lov om cyberkriminalitet". Episoden kan ikke længere ses på Netflix i Saudi-Arabien, men er fortsat tilgængelig i andre lande.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere