MediaWatch

Færre journalister er med i DJ's lønstatistik

I år har medlemmer af Dansk Journalistforbund selv skullet indberette lønoplysninger. Det har resulteret i næsten en halvering i antallet af besvarelser. "Ærgerligt", lyder det fra formand.

Flemming Leitorp
Lars Werge, formand, Dansk Journalistforbund. Foto: Flemming Leitorp

I november udsendte Dansk Journalistforbund (DJ) en opfordring via mail til sine medlemmer til selv at gå indberette lønoplysninger til forbundets statistikindsamling. For første gang kunne forbundet ikke automatisk trække oplysningerne om de enkelte medlemmer på overenskomst på grund af den nye persondataforordning. Det har resulteret i, at kun 2961 medlemmer har indberettet oplysningerne – næsten halvt så mange personer, som sidste år indgik i statistikken. Det skriver Journalisten.

Dermed er formand Lars Werges frygt for, at svarprocenten ville falde, blevet en realitet. 1490 af de 2961 besvarelser i år er kommet fra arbejdspladser, hvor tillidsrepræsentanten plejer at indlevere svarerne, mens 1471 er indhentet individuelt.

"Det er klart, at talmaterialet i år er mindre. Om det betyder, at den statistiske værdi falder, det ved jeg faktisk ikke endnu. Men det samlede materiale bliver jo mindre. Og det har vi hele tiden sagt vil være en udfordring," siger Lars Werge, der kalder resultatet for "ærgerligt", til Journalisten.

Der er flere end 17.000 medlemmer i Dansk Journalistforbund.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere