MediaWatch

Svensk tabloidavis introducerer digitalt abonnement

Den svenske tabloidavis Expressen følger efter konkurrenten Aftonbladet og indfører digitalt abonnement. Det skal dog ikke gå ud over trafik og annonceindtægter, siger chef.

Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto/Arkiv

Endnu en avis kvitter den rene annoncefinansierede forretningsmodel på nettet. Denne gang er det en af Sveriges største tabloidaviser Expressen, der har lanceret abonnementet Expressen Premium. Det skriver Medievärlden.

"Brugerindtægter har altid været vigtige for dagspressen, og det er nødvendigt også at kunne tage betaling for det digitale indhold for at finansiere journalistik," siger Expressens premiumchef, Johanna Odlander, til Medievärlden.

Hun afviser samtidig, at betalingsmuren vil gå ud over den digitale annonceforretning og koste trafik.

"Premium kommer ikke til at konkurrere med den forretning, vi har på vores rækkevidde. Vi er sikre på, at vi kan drive begge dele," siger Johanna Odlander.

Hun uddyber, at det langsigtede mål er at få flere hundredetusinde premium-læsere, som det er lykkedes for konkurrenten Aftonbladet, der har omkring 250.000 kunder på de digitale abonnementer Plus og Plus Premium.

Prisen for Expressen Premium ligger på 59 svenske kr. om måneden, hvilket er 10 svenske kr. lavere end Aftonbladets Plus-abonnement.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs