MediaWatch

North Media skruer op for forventningerne til 2018

Flere tryksager og lavere omkostninger i distributionsforretningen er med til at sende North Medias forventninger til 2018 opad.

PR/North Media
Foto: PR/North Media

Medie- og distributionsselskabet North Media ser mere lyst på resultatet for 2018 end hidtil. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

North Media forventer, at omsætningen lander på 1,140 mia. kr. Det er i lige over midten af det tidligere udmeldte interval på 1,120-1,155 mia. kr.

Endnu mere lyst ser North Media på driftsresultatet før særlige poster. Forventningen lyder nu på 107-110 mio. kr. mod tidligere 75-95 mio. kr. Forklaringen skal bl.a. findes i distributionsforretningen FK Distribution, der er North Medias klart største forretningsben.

"Opjusteringen skyldes primært større tryksagsmængder og omkostningsbesparelser i den sidste del af året i FK Distribution samt generelt bedre resultatudvikling i North Media Online og i Bekey," skriver North Media i fondsbørsmeddelelsen.

Selskabet skriver videre, at selskabet næste år forventer et driftsresultat på niveau med 2018. Dog kan udviklingen på annoncemarkedet rykke ved det.

"Forventningerne til 2019 er behæftet med usikkerhed særligt på grund af annoncemarkedernes udvikling," skriver North Media.

Selskabet præsenterer efter planen sit årsregnskab 7. februar 2019.

Forsiden lige nu

Top 20: EM-håndbold overhalede juleføljeton

Efter en premiereuge øverst på listen måtte DR's julekalender overgive førstepladsen til håndboldslandholdet, viser sidste uges top 20. Samlet set trak DR's juleføljeton dog flest til i ugens løb. Ny miniserie fra TV 2 er næsten røget helt ud af listen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere