MediaWatch

"Det kan godt være, vi er en del af problemet, men vi bliver dæl’me også nødt til at være en del af løsningen"

NGO'en Journalister uden grænser vil gøre adgang til troværdig information til en del af FN's menneskerettigheder. Ambitiøst? Ja, men nødvendigt, siger direktør for Constructive Institute, Ulrik Haagerup, der har siddet med i arbejdsgruppen bag den nye deklaration, der har dansk opbakning.

Foto: Privat

Det er ikke svært at blive bekymret på journalistikkens vegne – især med blikket vendt mod andre dele af verden, hvor pressekritik har større implikationer end en civiliseret rundbordssnak i Presselogen på TV 2 News.

I organisationen Journalister uden grænser, Reporters sans frontièrs (RFS), er bekymringen så stor, at NGO'en i samarbejde med 25 udvalgte fagfolk inden for bl.a. journalistik, politik, økonomi, jura og teknologi har formuleret en ny deklaration, der definerer retten til troværdig information som en ny menneskeret, som organisationen vil have vedtaget i FN's generalforsamling.

For trykket på journalistikken kommer i flere afskygninger – presset på tilliden til journalistikken og på de publicistiske dagblades økonomi og forretningsmodel, spredningen af misinformation på sociale medier, nedskæringer på public service, trykket på pressefriheden i lande som Tyrkiet og polarisering af mediedækningen i USA. Det fortæller leder af Constructive Institute og tidl. nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup, der er blandt de 25 personer i kommissionen bag erklæringen.

"Der er så meget pres på journalistik og så meget misinformation, at gabet mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden vokser," siger Ulrik Haagerup.

"Der sker et skred, som gruppen har forsøgt at adressere med det ambitiøse mål at sige, at mennesket har brug for en ny rettighed, retten til troværdig information," siger Ulrik Haagerup.

12 lande bakker op

Deklarationen blev tidligere på måneden præsenteret formelt for en række statsledere. Foreløbig har 12 lande, herunder Danmark, bakket arbejdet op for at få deklarationen om information og demokrati for FN's generalforsamling og vedtaget i FN. Initiativet falder sammen med 70-året for FN's menneskerettighedscharter, der definerede ytringsfrihed som en grundlæggende rettighed. Forslaget er samtidig, at der skal oprettes et uafhængigt organ, som får en kontrollerende myndighed.

Ulrik Haagerup ved godt, at det at formulere en ny menneskerettighed ikke ændrer verden eller journalistikkens vilkår hverken i dag eller i morgen. Men det handler om at starte et sted – og det må gerne være fra en høj hest.

"Alene det at formulere det som en rettighed har en række implikationer," siger Ulrik Haagerup og uddyber:

"Hvordan sikrer en regering borgenes ret til at have adgang til troværdig information, de kan stole på, og hvor der er en uafhængighed til den selvsamme regering? Det handler om journalistuddannelser, udgiveransvar og et redaktionelt ansvar, når man som journalist skal filtrere virkeligheden."

Fakta er en start

Han ser en anden væsentlig pointe i, at borgere over hele verden med den mulige nye rettighed i hånden vil kunne stille anderledes krav til de informationer, de får, når de dagligt scroller gennem nyhedsfeedet på sociale medier.

"Det stiller spørgsmål over for de nye redaktører, som er algoritmer ejet af store techkoncerner, om, hvordan de filtrerer og prioriterer informationer. Der er ingen enkeltstater eller regeringer, der kan lægge det pres på de internationale techgiganter selv. Derfor bliver mennesker nødt til at gå sammen og kræve retten til troværdig information, for vi kan ikke fungere i vores samfund uden."

Hvem skal definere, hvad der er troværdig information?

"Det er et godt spørgsmål, men der er jo til en start noget, der hedder fakta, som f.eks. at Paris er hovedstaden i Frankrig. Der er noget, der er sandt, og noget, der er falsk," siger Ulrik Haagerup.

Fællesskabets interesser

Han mener, at opfattelsen af, at pressen ses som den instans, der står for fakta og er bedst til at filtrere virkeligheden troværdigt, er i fare for at smuldre.

"73 pct. af den tyske befolkning stoler ikke på traditionelle mediers dækning af emner som emigration," siger han med henvisning til en undersøgelse fra Mediatenor sidste år om medietilliden i Tyskland.

"Vi ser, der sker en polarisering i USA, hvor ingen medier med rette kan sige, at man forsøger at give et troværdigt billede, så befolkningen selv kan tage stilling. CNN giver nu blot det modsatte verdensbillede af Fox News. Det er blevet en kamp om virkeligheden, og det skader den demokratiske debat, hvis vi ikke kan snakke sammen, fordi vores virkelighed er så forskellig. Der spiller journalistik en væsentlig rolle, fordi det er et tredje sted, der burde levere den bedst opnåelige version af sandheden," siger Ulrik Haagerup.

"Men flere og flere mennesker oplever, at medierne ikke ved nok om, hvad vi snakker om, og at vi ikke sætter fællesskabets interesser højere end egne, fordi vi i virkeligheden er interesseret i folks opmærksomhed, når vi laver clickbait eller overskrifter, der ikke er forkerte, men heller ikke er udtryk for ambitionen om at lave noget, der er rigtigt."

Han nævner TV 2’s udskældte dokumentar om HPV-vaccine som et eksempel. Selv har han i efteråret beklaget og undskyldt, at nuancerne blev grovsorteret og manglede i en historie, DR lavede i 2012 om det socialpædagogiske opholdssted Solhaven, der beskyldte stedet for overgreb.

Ansvaret ligger flere steder

Ulrik Haagerup har altså selv været en del af den udvikling, som han mener kun kan vendes, hvis politikere, borgere og presse tager et ansvar for at få det til at ske.

"Vi bliver nødt til at kigge på symbiosen mellem politikere, borger og journalister. Hvor borgeren også har et ansvar for, hvad klikker de på, hvad vil de betale for, og hvilke politikere de giver deres opmærksomhed: Er det dem, der råber højst eller dem med nuancerne?"

Er der også en opgave for pressen i at gøre opmærksom på, at de publicistiske medier har uafhængig information, der er forelagt og efterprøvet for at vise forskellen til f.eks. sociale medier?

"Ja, vi skal være selverkendende nok til at sige, der er nogle ting, vi har gjort, vi skal justere lidt på, og så skal vi have mod til at sige, at det kan godt være, vi er en del af problemet, men vi bliver dæl’me også nødt til at være en del af løsningen," siger han.

"Journalistik er et vigtigt fag, også selvom der er overflod af information. Det er vigtigt, at der er nogen, der har fællesskabets bedste på sinde og filtrerer virkeligheden på den bedst mulige måde, så folk selv kan tage stilling."

Med udviklingen på annoncemarkedet bliver der også lagt mere vægt på at lave journalistik, som man kan sælge abonnementer på. Ser du tegn på, der også er et skifte tilbage mod en publicistisk kerne?

"Jeg ser heldigvis mange eksempler på medier, der forsøger at sige, vi bliver nødt til at holde den journalistiske kvalitet. Når man kommer rundt i verden, kan man se, at det er ikke så slemt herhjemme. Der bliver lavet meget god journalistik, men specielt på den digitale front er der nogle ting, vi måske skal standse op og se på. Om det er hastighed, vi skal slå hinanden på, om det er antallet af klik, der tæller, eller om det er med til at give folk et forvrænget billede af virkeligheden," siger Ulrik Haagerup.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere