MediaWatch

Dræbt journalists ældste søn flygter ud af Saudi-Arabien

Salah Khashoggi har forladt sit hjemland efter drabet på sin far, journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi. Sønnen tager til USA, oplyser Human Rights Watch.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Handout

Jamal Khashoggis ældste søn, Salah Khashoggi, har forladt Saudi-Arabien sammen med sin familie.

Det oplyser menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

"For en gangs skyld godt nyt: vi kan bekræfte, at Jamal Khashoggis søn Salah og hans familie endelig er ude af Riyadh og på vej til USA. Udrejseforbuddet er ophævet," skriver HRW's direktør for Mellemøsten og Nordafrika, Sarah Leah Whitson, på Twitter.

"Ærgerligt, at Salah skulle udholde det ondskabsfulde og bizarre møde med MBS først," tilføjer hun.

Det er en henvisning til et møde med den saudiarabDræbt journalists ældste søn flygter ud af Saudi-Arabieiske kronprins, Mohammed bin Salman, kaldet MBS, tirsdag. Her havde kronprinsen inviteret Jamal Khashoggis efterladte til et møde for at overbringe sine kondolencer.

Billeder fra mødet viser en beklemt Salah Khashoggi trykke hånd med den saudiarabiske tronfølger. Mange iagttagere mener, at kronprinsen er øverste ansvarlige for drabet på Jamal Khashoggi.

To kilder tæt på den dræbte journalists familie oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at Salah Khashoggi forlod Saudi-Arabien onsdag. Ifølge den ene af kilderne har Salah Khashoggi dobbelt statsborgerskab i både Saudi-Arabien og USA.

Salah Khashoggi har hidtil været underlagt udrejseforbud fra Saudi-Arabien. Hans far, Jamal Khashoggi, har ofte kritiseret styret i Saudi-Arabien og kronprins Mohammed bin Salman i artikler i blandt andet Washington.

Jamal Khashoggi blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul den 2. oktober.

Kilder: CIA-direktør hørte optagelse af drab på saudiaraber

Tyrkisk politi får lov til at undersøge brønd på konsulat 

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs