MediaWatch

Der bliver fast plads til færre journalister på Christiansborg

Antallet af faste pladser for journalister på Christiansborg bliver skåret med 20 pct., når Folketinget vender tilbage fra sommerferie i oktober.

Foto: Ritzau Scanpix/Sofie Mathiassen

Der bliver skruet ned for antallet af faste pladser til journalister på Christiansborgs gange. Det skriver Altinget.

Der har hidtil været plads til 200, mens det bliver skruet ned til 160, når Folketinget vender tilbage fra sommerferie i oktober. Der vil fortsat være adgang via Folketingets besøgsindgang for de journalister, der ikke normalt har deres gang på Christiansborg.

Ifølge Marchen Neel Gjertsen, leder af Jyllands-Postens politiske redaktion og formand for Presselogen, skyldes det lavere antal journalister med såkaldt privilegeret adgang, at nogle ikke har brugt deres adgang regelmæssigt.

"Nogle har haft privilegiet, fordi de syntes, det er noget fint eller gerne vil deltage i vores årlige fest. Det har ikke handlet om den vigtige adgang til kilderne og Christiansborg," siger Marchen Neel Gjertsen til Altinget.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs