MediaWatch

Radikale opsiger forlig om offentlighedsloven

På Radikale Venstres landsmøde meddelte partileder Morten Østergaard, at partiet opsiger forliget fra 2012 om offentlighedsloven. Det åbner op for forhandlinger om revision af loven efter et kommende folketingsvalg.

/ritzau/Ivan Riordan Boll
Morten Østergaard, partiformand for Radikale Venstre. Foto: /ritzau/Ivan Riordan Boll

Vejen er banet for forhandlinger om en revision af offentlighedsloven, der blev indgået i 2012, efter Radikale Ventres leder, Morten Østergaard, under weekendens landsmøde meddelte, at partiet opsiger forliget. Det skriver Danske Medier.

"Vi opsiger forliget om offentlighedsloven, så et nyt flertal efter næste folketingsflertal kan gøre det, vi ikke har nået," sagde Morten Østergaard til forsamlingen.

Forliget blev indgået i 2012 mellem de daværende regeringspartier Socialdemokratiet, Radikale og SF samt Venstre og Konservative. Den nye offentlighedslov trådte i kraft 1. januar 2014. Efterfølgende har også Liberal Alliance tilsluttet sig forliget. Opsigelsen sker, efter Radikale tidligere troede, der kunne findes et flertal for at ændre loven med hjælp fra Konservative og Liberal Alliance. Efter de to blå partier blev en del af VLAK-regeringen, blev en lovændring dog taget af bordet.

Radikale har sammen med SF forsøgt at ændre de omdiskuterede bestemmelser i offentlighedsloven, der undertager sager om ministerbetjening samt dokumenter udvekslet mellem ministre og medlemmer af Folketinget fra aktindsigt.

Forliget kan kun opsiges i forbindelse med et folketingsvalg, hvorfor Radikale nu har opsagt det, således at partierne ikke er forpligtet af forliget efter et forestående valg, skriver Danske Medier.

Beslutningen er tydeligvis faldet i Alternativets partileder, Uffe Elbæks, smag. Umiddelbart efter Morten Østergaards udmelding tweetede Uffe Elbæk, at "det var det helt rigtige at gøre".

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Der bliver rusket godt og grundigt op i DR's bestyrelse ved årsskiftet, og Bonnier Publications kommenterede i ugens løb den langtrukne forhandling om afskedigelser. Dét og meget mere i den ugentlige briefing fra begivenhedernes gang i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere