MediaWatch

Fodboldfans til journalister: Hold jeres kameraer væk

Ekstra Bladets udsendte tv-journalist blev mødt med skældsord og spark under dækningen af optakten til et topopgør i Superligaen. Også B.T.-journalist meldte om kort lunte over for pressen blandt nogle fans.

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Fans fra Brøndby IF med pyroteknik før Superliga-kampen mellem FC København og Brøndby IF i Telia Parken søndag. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Dækningen af søndagens fodboldopgør mellem FCK og Brøndby affødte aggressive reaktioner fra dele af tilhængerne mod udsendte journalister fra Ekstra Bladet og B.T., skriver Journalisten og Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet fik avisens udsendte tv-journalist besked på at holde sig væk "med jeres fucking kamera" og af en anden, at folk var "rigtig sure" over at blive filmet på gaden, hvor Ekstra Bladet var til stede for at dække optakten til kampen. Efterfølgende blev Ekstra Bladets tv-journalist sparket over benet af Brøndby-tilhængeren og trak sig væk.

B.T.'s liveblog fra optakten beretter også, at avisens udsendte oplevede kort lunte "over for journalister og fotografer" fra dele af fanskaren, og at journalisten fik besked på ikke at filme. Chefredaktør for B.T. Michael Dyrby ser med alvor på forløbet.

"Det er vigtigt, at medierne tager problemstillingen alvorligt og finder en løsning i fællesskab. For eksempel i form af nultolerance over for trusler," siger Michael Dyrby til Journalisten.

Journalistforbundets formand Lars Werge tager på Twitter afstand fra adfærden.

 

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Yousee lancerer egen tv- og streamingkanal, flere regnskaber blev præsenteret, og TV 2 rykker rundt i sin aftenflade på hovedkanalen. Kom med på rundtur til ugens begivenheder i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere