MediaWatch

Medieaftale kan flytte avismillioner til provinsen

En ændret fordeling af støtten til dagblade er blandt det, som regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om.

Kulturminister Mette Bock (LA) | Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged

Kulturminister Mette Bock (LA) har en tætpakket kalender i denne uge, hvor regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti om en ny medieaftale fortsætter.

Og skal man tro et notat, som Avisen Danmark er kommet i besiddelse af, drejer forhandlingerne sig blandt andet om, hvordan støtten til landets aviser skal fordeles.

Ifølge avisens oplysninger er der tre mulige modeller i spil, hvor den mest vidtgående flytter et anseligt millionbeløb fra landsdækkende mediekoncerner som Berlingske og JP/Politiken til eksempelvis Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier og Sjællandske Medier. Den mest vidtgående model vil ifølge notatet koste Berlingske Media seks mio. kr. og JP/Politikens Hus syv mio. kr. årligt.

Mette Bock kommenterer ikke direkte notatet, men siger til Avisen Danmark:

"Regeringen er meget optaget af at give lokale og regionale medier gode rammevilkår, og vi forhandler blandt andet om, hvor meget man kan rykke balancen."

"Vi har gode diskussioner, men jeg vil ikke tage dem uden for lokalet," fastslår Mette Bock.

Der lægges op til særlige puljer for både ugeaviser og netmedier, på henholdsvis 25 mio. og 30 mio. kr. ligesom der formentlig også bliver sat penge af til innovationsstøtte.

Lægger TV 2-svar frem

Der er udsigt til en smal medieaftale, efter at Folketingets øvrige partier ikke har villet gå ind på præmissen om at spare på den samlede ramme til public service.

Oplægget fra regeringen og Dansk Folkeparti inden forhandlingerne gik på at beskære Danmarks Radios budget med 20 procent over de kommende fem år.

En del af besparelsen skal bruges til at finansiere en pulje på knap 80 millioner til andre public service-tiltag.

Samtidig er parterne enige om at fjerne licensen og i stedet sænke personfradraget, så public service-tilbuddene finansieres over skattebilletten i stedet.

Det notat, som Avisen Danmark har set, bliver ikke det eneste fra medieforhandlingerne, som ser dagens lys. Tidligere har kulturministeren ikke ønsket, at en række svar til Dansk Folkeparti om sagen blev lagt frem.

Men mandag skriver ministeren på det sociale medie Twitter:

"Nu, da der ikke bliver mulighed for samlet at præsentere mulighederne for et delvist TV2-salg i medieforhandlingerne, er der ingen grund til fortrolighed omkring svarene til DF"

"Vi lægger dem ud i morgen (tirsdag, red.). Der er intet mystisk eller fordækt i sagen. Og salg er fortsat en god ide!"

Det fremgår af regeringens medieudspil, at støtteloftet på 17 mio. kr., som de store landsdækkende aviser som Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten og Politiken, rammer i dag, skal sænkes.

Mere fra MediaWatch

Ekstra Bladet overhaler B.T. på trafikmåling i juni

Der blev for første gang i flere år trukket flere sidevisninger og besøgende til ekstrabladet.dk end konkurrenterne på B.T. i juni måned. Chefredaktør tror på B.T.s generobring af førerpositionen, og målt på unikke brugere og besøgstal har B.T. halet ind på konkurrenten.

EM-sponsor lægger penge i dansk fodboldmedie

Bold.dk’s redaktionelle dækning af EM i kvindefodbold har fået en saltvandsindsprøjtning fra Visa igennem kampagnen ”The Equal Sponsorship”, som skal bringe dækningen op på niveau med herrefodbold.

B.T. henter ny journalistisk chef fra Frihedsbrevet

Videochef på Frihedsbrevet og tidligere video- og podcastredaktør på Ekstra Bladet rykker videre til B.T., hvor hun skal udvikle og drive det snart 100 pct. digitale medies journalistik mod nye formater.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs