MediaWatch

13 praktiksteder står uden praktikant efter panikdag

To måneder efter Store Match Dag har en række praktikpladser fortsat ubesatte pladser.

/ritzau/Thomas Emil Sørensen
Foto: /ritzau/Thomas Emil Sørensen

Store Match Dag, bedre kendt som panikdag, løb af stablen 18. april. Nu, to måneder senere, står 13 praktikpladser åbne, skriver Journalisten.

Ifølge Pia Færing, praktikantvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har omkring 35 praktiksøgende ikke fået en praktikplads endnu.

"Flere, der ikke fik deres drømmeplads sidste gang, har fået det nu efter et halvt år uden praktik. Så jeg kan godt forstå, at de studerende ikke vil gå på kompromis, fordi historikken viser, at de måske kan få deres drømmeplads næste gang," siger Pia Færing til Journalisten.

Blandt de praktiksteder, som står uden praktikant, er Bornholms Tidende, Komputer for Alle og Dagbladet Holstebro-Struer. Fagbladet skriver, at der umiddelbart efter panikdag var 22 ubesatte praktikpladser.

Med til historien om de ledige praktikpladser hører blandt andet, at den næste ansøgningsrunde, der finder sted i efteråret, bliver med omkring 110 færre studerende. Det skyldes, at praktiktiden for den studerende på Danmark Medie- og Journalisthøjskole kortes ned fra 18 til 12 måneder.

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere