MediaWatch

Børneavis er et konservativt fremstød - men klart et fremstød

En ny printavis i børnehøjde vil give de yngste - og deres forældre - et tiltrængt helle fra de digitale platforme, som bliver deres primære mediekanaler, men langt fra sletter avisformatets berettigelse, skriver Aslak Gottlieb i debatten.   

DEBAT | "Far, hvorfor har vi ikke fået Kids’ News? Det er jo fredag".

Sådan begyndte vores 9-årige datter inkvisitionen, da jeg egenrådigt tidligere på året opsagde vores abonnement på børneavisen Kids’ News. Gerningen blev opfattet som en udåd, men da jeg ville gentegne abonnementet, lukkede Berlingske Media titlen.

Derfor var der forleden glæde i det lille hjem, da JP/Politikens Hus meddelte, at de lancerer Børneavisen til september. Og den glæde er velbegrundet. Først og fremmest er det en god nyhed for børnene selv, men også forældre, bedsteforældre, skolelærerne og mediebranchen kan glæde sig over den.

Børnene får med en trykt avis til dem selv et tiltrængt digitalt medie-helle. Et raffineret nyhedsprodukt med 300 års udviklingshistorie bag sig. Det bliver næppe den medieplatform, hvorfra de i fremtiden får deres nyheder. Men avisen er en af de stærkeste metaforer for de værdier, nyhedsjournalistikken står for. Produktet er dyrt og derfor et meget stærkt signal fra de voksne om, at børnene er inviteret med i den offentlighed, medierne skaber omkring formidlingen af nyheder.

Fysisk modstykke

Forældrene får med en trykt avis til deres børn først og fremmest god samvittighed. Hvis Børneavisen agerer lige så professionelt og seriøst som Kids’ News gjorde, bliver der tale om et lødigt nyhedsprodukt, som i koncentrat udtrækker det bedste af nyhedsstrømmen. Endda også med et tilhørende digitalt univers, hvor den journalistiske kvalitet må forventes at være ligeså høj som på papiret.

Bedsteforældrene får med en trykt avis til deres børnebørn muligheden for at give deres børnebørn en gave, som har fysisk gestalt modsat de digitale spil og tjenester, som børnene ellers efterspørger på deres ønskelister. Nyhedernes fysiske repræsentation er ikke uvæsentlig. Det opdagede Marianne Bugge Zederkoff og jeg, da vi i 2010 gennemførte feltstudiet Unge Avislæsere. At klippe typisk billeder og opskrifter, men også artikler ud og udveksle mellem de to generationer, har værdi.

Avisen er en af de stærkeste metaforer, for de værdier nyhedsjournalistikken står for

Aslak Gottlieb
Lærerne får med en trykt avis til deres elever et aktualiseret læremiddel med en ergonomi, som egner sig bedre end de fleste andre læremidler til at fokusere på indhold og arbejde koncentreret for at komme i dybden med ét aktuelt emne. Ergonomisk står avisen som læremiddel næsten lige så stærkt som bogen, men fordi den ugentligt behandler dens emner fra aktuelle vinkler, vinder den i mine øjne som tidligere skolelærer over bogen.

Alexa som influent

Og hvad der er godt for brugerne, gavner også mediebranchen. Spørgsmålet her er bare hvordan. For Børneavisen kommer ikke til at løse den væsentligste af vores udfordringer med at få de brugere, som er unge nu til at tage journalistikken som medieprodukt til sig. Set i lyset af, at unge mediebrugere primært er digitale og sociale, er Børneavisen et ganske konservativt fremstød. Men helt klart et fremstød. Så.

Mediebranchen får med en trykt avis mulighed for at møde mediebrugerne med et ærkejournalistisk nyhedsprodukt og dermed eksponere dem for journalistikkens værdier og grundlæggende fortælleformer. Modsat tidligere generationer danner børn i dag sin identitet som mediebrugere allerede, når de i etårsalderen begynder at lege med Ipad’en. I den engelsksprogede del af verden, ser Alexa (den stemmestyrede assisten i Apples styresystem, red.) allerede nu også ud til at blive en heftig influencer i børnenes udvikling som mediebrugere.

Vi må forvente at kommende generationer af mediebrugere bliver voksne med en udsøgt kræsenhed og helt klare præferencer for hvilke typer indhold, de overhovedet gider. Det er min hypotese, at dette forudsætter et kendskab til journalistikkens væsen, hvis den skal vælges til. Børn bliver ikke længere automatisk socialiseret ind i de voksnes mediefællesskab.

Forkert modsætning

Kun i de færreste hjem ligger der en avis på morgenbordet. Nyheder på radioen kører måske i baggrunden, men lyden i høretelefonerne forhindrer at børnene hører dem. Færre og færre i forældregenerationen ser nyheder på flow-tv og børnene har for længst fået deres egen tv-skærm med konsol på værelset, så man mødes ikke i længere rituelt i sofaen tv-hyggen. Hvad mor og far i øvrigt kigger på, når de kigger ned i deres smartphone, kan man kun gætte på. Er det Wordfeud eller nyheder?

Da nyheden om Børneavisens indtog på det danske mediemarked slap ud, blev jeg ringet op at en journalist. Hun ville vide, om jeg spåede den chancer i kampen med de digitale medier. Spørgsmålet giver ikke mening, for jeg har svært ved at tro, at Børneavisen vil forsøge at kæmpe med digitale medier.

Når jeg efter sommerferien tegner abonnement på den til vores familie, gør jeg det for at give vores yngste i familien det bedst mulige udgangspunkt for i fremtiden at blive en kritisk og engageret mediebruger på digitale platforme. For det er trods alt der, fremtidens journalistik skal udvikles og trives.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs