MediaWatch

Flere ansatte i mediebranchen trods dalende omsætning

Omsætningen falder i mediebranchen, mens antallet af beskæftigede omvendt er steget, viser ny opgørelse. Mediernes lønomkostninger er dog faldet, selvom der er blevet flere ansatte.

Linda Kastrup/Berlingske Media
Foto: Linda Kastrup/Berlingske Media

Antallet af ansatte i mediebranchen er steget, selv om omsætningen i samme periode er dalet. Det viser en oversigt over mediernes status og økonomi i Danmark, som Danske Medier har offentliggjort, skriver Journalisten.

Fra 2012 til 2016 er omsætningen i mediebranchen, hvis man ser bort fra tv-området, faldet med 1,1 mia. kr. til 13,9 mia. kr. Fra 2014 til 2016 er antallet af beskæftigede omvendt steget med ca. 700 fra 18.434 til 19.130 i 2016. Til gengæld er lønomkostningerne faldet med 300 mio. kr. 2014 til 2016.

Omsætningsfaldet skyldtes især dagbladenes faldende annoncesalg, siger Marianne Bugge Zederkop, der er direktør i Danske Medier Research til Journalisten, men fastslår samtidig, at den faldende omsætning ikke nødvendigvis er lig med en dårlig økonomi hos medierne.

"De tal siger ikke noget om bundlinje – du kan sagtens have fået en bedre bundlinje, selv om omsætningen er faldet. Hvis der skal trykkes og omdeles færre aviser, vil den samlede omkostning også blive mindre," siger Marianne Bugge Zederkop til Journalisten.

Som MediaWatch fortalte i går, viser opgørelsen, at mediernes digitale indholdssalg er vokset med ca. 125 mio. kroner fra 2013 til 2016, mens der er tabt lidt over 400 mio. kr. på salget af trykte aviser. På annoncemarkedet er stigningen på digitalt annoncesalg i samme periode ca. 225 mio. kr., mens tabet på trykte annoncer er næsten 600 mio. kr.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen – medieforlig special

Det er næppe gået din næse forbi, at mediemøllen har været på overarbejde i løbet af den forgangne uge, hvor medieforhandlingerne nåede nye højder. Dét kan du blive klogere på i vores special edition-overflyvning over ugens mediepolitiske gang i Mediedanmark.

Regeringen opgiver TV 2-salg

Efter Dansk Folkepartis afvisning af at sælge 40 procent af tv-stationen i den kommende medieaftale opgiver kulturminister Mette Bock nu ævred.

S-formand: Vi er ude af medieforhandlingerne

Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand, slår efter et møde i Finansministeriet fast, at partiet endegyldigt har forladt forhandlingerne om et nyt medieforlig. Dermed peger alt på en smal aftale.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere