MediaWatch

Flere borgmestre er tilfredse med nyhedsdækningen

En rundspørge blandt landets borgmestre viser, at det langt fra er alle, der er utilfredse med dækningen af kommunerne.

Foto: /ritzau/Simon Fals/Arkiv

I slutningen af 2017 sendte en tredjedel af landets borgmestre sammen med Landdistrikternes Fællesråd et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA), hvor de kritiserede mediernes dækning af landdistrikterne. De opfordrede til, at de brede medier i fremtiden styrker den lokale tilstedeværelse.

Det har blandt andet ført til, at der i morgen, fredag, bliver afholdt en høring i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, som bl.a. skal belyse, hvordan public service-medierne i praksis dækker nyheder, begivenheder, kultur og så videre i landets yderområder.

Ifølge en rundspørge blandt landets borgmestre, som Danske Kommuner står bag, er det dog langt fra alle, der finder nyhedsdækningen kritisabel. 61 pct. af de adspurgte svarede, at de alt i alt er tilfredse med situationen, mens 28 pct. svarede nej og 11 pct. "ved ikke". Det skriver Danske Medier.

Af de 98 borgmestre i Danmark har 43 valgt at deltage i undersøgelsen.

De borgmestre, der har svaret, at de er utilfredse, forklarer det bl.a. med, at journalisterne mangler viden, og at de ikke er åbne nok i deres holdninger til historien, skriver Danske Medier.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere