MediaWatch

Jysk Fynske-avis henter politisk redaktør fra TV 2

Thomas Funding skifter TV 2 ud med Jysk Fynske Medier, hvor han afløser kommende EU-korrespondent for Politiken.

Foto: Mads Hansen/PR/Jysk Fynske Medier

Avisen Danmark, der udgives af Jysk Fynske Medier som sektion til alle koncernens dagblade, har hyret Thomas Funding som ny politisk redaktør.

Han begynder i sit nye job 1. juni og kommer fra en stilling som politisk reporter og analytiker hos TV 2. Thomas Funding afløser Elisabet Svane, der i januar blev præsenteret som ny EU-korrespondent for Politiken.

"I en tid hvor politisk journalistik let kan ende som persondramaer og spinhistorier, er det vigtigt at have en politisk redaktør, der kan samle trådene og i klart sprog forklare, hvad det hele i virkeligheden handler om – og hvilke konsekvenser det har for almindelige borgere. Den evne har Thomas," udtaler chefredaktør for Avisen Danmark, Peter Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Thomas Funding ser frem til at bedrive politisk journalistik med mennesker i provinsen som målgruppe.

"Jeg bor selv i provinsen, jeg har faktisk aldrig boet andre steder, så jeg føler på mange måder, at avisens perspektiv er mit eget perspektiv. Der er ikke mange medier i Danmark, der har det afsæt for deres journalistik, og det gør efter min mening kun Avisen Danmark desto mere vigtigt som medie," udtaler Thomas Funding.

Avisen Danmark har ifølge Jysk Fynske Medier over 430.000 daglige læsere.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere