MediaWatch

Byråd vedtager lokalplan for nyt JP-hovedsæde

Lokalpolitikerne i Aarhus Kommune har vedtaget en lokalplan, der baner vejen for byggeriet af Jyllands-Postens kommende hovedsæde.

Illustration af Jyllands-Postens kommende hovedsæde. | Foto: PR

Jyllands-Postens flytning af sit hovedsæde fra Viby til en ny placering mere centralt i Aarhus er rykket et skridt nærmere, efter byrådet i Aarhus onsdag vedtog den lokalplan, som muliggør byggeriet. Det skriver Jyllands-Posten.

Mediets kommende hovedsæde skal ligge ved Filmbyen i Aarhus. Lokalplanen, som blev vedtaget i går, indeholder også tilladelse til at udvide Filmbyen med en 4300 kvadratmeter stor bygning.

Jyllands-Postens planer om at flytte ind i det nye hovedsæde blev præsenteret i efteråret 2016.

"Jyllands-Posten er født og forankret i Aarhus. De enestående omgivelser ved Filmbyen har i den grad potentialet til at blive en smuk og solid ramme for de næste mange års udvikling af journalistik til vores læsere i hele Danmark," udtalte chefredaktør Jacob Nybroe ved den lejlighed i en pressemeddelelse.

Det nye hovedsæde ventes at stå klar i 2019.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs