MediaWatch

Rasmus Nielsen får den Berlingske Journalistpris

Årets journalistpris fra Den Berlingske Fond går i år til ejer og stifter af Altinget, Rasmus Nielsen.

PR/Altinget/Lars Helsinghof
Foto: PR/Altinget/Lars Helsinghof

Stifter, ejer og bestyrelsesformand for Altinget, Rasmus Nielsen, er årets modtager af den Berlingske Journalistpris. Det skriver Berlingske.

Den Berlingske Journalistpris uddeles af Den Berlingske Fond og gives til en journalist, der har udrettet "ekstraordinært gennem journalistikken".

Ramus Nielsen får prisen for at have udviklet og opbygget et nyt digitalt medie baseret på nichejournalistik i en tid, hvor opbrud og tilbagegang har præget mediebranchen.

"Du og det du med Altinget i bedste iværksætterånd har skabt gennem de 17 år, er et lige så godt værn mod mediernes evindelige grædekoner, som krucifikser og hvidløg er det mod vampyrer," lød det fra Berlingskes ansv. chefredaktør Tom Jensen i talen ved prisoverrækkelsen.

"Grædekonerne må simpelthen krybe snøftende tilbage i deres huller, når de ser, hvad du har skabt. Og ikke mindst: Bygget fra bunden midt i den digitale transformation. Du og Altinget.dk er det måske stærkest tænkelige bevis, man kan hente i det danske mediebillede, på at forfaldsmyten er – en myte."

Hæderspris til Lars Larsen

Ud over journalistprisen uddeler Den Berlingske Fond også årets Hæderspris. Den går i år til en anden dansk iværksætter, nemlig Lars Larsen. Med begge priser følger 100.000 kr.

Rasmus Nielsen, 56, er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1983. Han har tidligere arbejdet som tv-journalist og redaktør bl.a. på TV 2 Lorry for TV 2 Regionerne på Christiansborg.

I 2000 etablererede han Altinget, som han indtil i sommer også har været ansv. chefredaktør og adm. direktør for. Siden 1. juli har han helliget sig posten som bestyrelsesformand, mens Per Mikael Jensen har taget over som adm. direktør og Jakob Nielsen som ansv. chefredaktør for Altinget.

Sidste års modtagere af Den Berlingske Journalistpris var udenrigskorrespondenterne Matilde Kimer fra DR og Simon Kruse fra Berlingske.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere