
Søren Egebjerg Pedersen bliver ny chefredaktør i Mediehuset Holstebro efter Peter Kjeldberg, der har valgt at stoppe på posten efter tre og et halvt år. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Den nye chefredaktør overtager ansvaret for mediehuset og tre nordvestjyske dagblade, herunder Dagbladet Holstebro-Struer og Folkebladet Lemvig.
"Vi står midt i en ekstremt spændende medietid, hvor kravene til originalitet, kvalitet og udvikling aldrig har været større for at fastholde læserne og brugerne. Det glæder jeg mig til at skulle arbejde med," siger Søren Egebjerg Pedersen til Dagbladet Holstebro-Struer
Søren Egebjerg Pedersen kommer fra en stilling som redaktionel udviklingschef i Jysk Fynske Medier, som også ejer Mediehuset Holstebro.
Hans forgænger på posten som chefredaktør for Mediehuset Holstebro, Peter Kjeldbjerg, er blevet ansat som chef for Lydens By, der er en strategisk satsning i Struer Kommune.
Mere fra MediaWatch
JP/Pol-direktør om Google og Facebooks nyhedsplatforme: "Det bliver ikke med vores medvirken"
På linje med TV 2 afviser JP/Politikens Hus principielt muligheden for at indgå i aftaler om at levere nyheder til techkoncernernes egne nyhedsplatforme på Google og Facebooks præmisser. "Det vil bidrage til yderligere afhængighedsskabelse," siger adm. direktør, Stig Ørskov. Foreningen Nye Medier er mindre afvisende.