MediaWatch

Politisk flertal vil give flere penge til lokale medier

Et politisk flertal vil tage penge fra de landsdækkende medier og give dem til lokale og regionale medier i det kommende medieforlig.

Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er parate til at tage penge fra de landsdækkende medier og give dem til lokale og regionale medier i det kommende medieforlig. Det skriver Politiken.

"Det er ingen tvivl om, at det, vi har fokus på, er at styrke den regionale og den lokale presse," siger Venstres medieordfører, Britt Bager, til Politiken.

De tre partier har tilsammen et flertal i Folketinget, som i det nye år tager hul på forhandlingerne om et nyt medieforlig, som skal træde i kraft i 2019. De tre partier vil ikke sætte beløb på, hvor mange flere kroner, der skal sendes ud i provinsen, men ifølge partierne skal der ske en omfordeling fra store medier som JP/Politikens Hus og DR.

De lokale og regionale medier modtager ca. 120 mio. kr. årligt i produktionsstøtte, mens de landsdækkende medier modtager i omegnen af 200 mio. kr. Dertil kommer, at 500 mio. kr. er øremærket TV 2’s regioner samt licens til DR, som producerer regionale nyheder til først og fremmest radiokanalen P4.

Forsiden lige nu

North Media vendte tilbage til overskud i 2017

Efter år med underskud blev udviklingen i North Media vendt i 2017, som kom ud af året med plus på bundlinjen. Selskabet forventer markante indtægtsstigninger i 2018, efter omlægningen hos Postnord har sendt nye kunder til selskabets distributionsgren.

Viaplay-chef forventer at overgå streamingmarkedet

Efter at have fremlagt tal, der viser, at Viaplay er vokset med 21 pct. i 2017, forventer Flemming Fjeldgaard, chef for Viaplay Danmark, at streamingtjenesten kan vokse mere end streamingmarkedet generelt. Det skal ske gennem investeringer i både produkt og indhold, fortæller han i et interview med MediaWatch.

Filmbranchen om S-forslag: Der skal mere til

Socialdemokratiet vil pålægge internationale streamingtjenester som Netflix, at de skal lægge mindst fem pct. af deres omsætning i produktion af dansk indhold. Det er ikke godt nok, lyder det fra film- og tv-branchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere