MediaWatch

Information-medarbejdere er "rystede" efter sparerunde

Tillidsmand havde håbet, at sparerunde kunne være løst uden afskedigelser, men er samtidig glad for, at mediehuset nåede langt med frivillige fratrædelser.

Finn Frandsen/Polfoto
Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Medarbejderne på Information skal sige farvel til i alt ni kolleger, efter avisen i dag har gennemført sparerunde, der blev meldt ud i slutningen af sidste uge. Det efterlader medarbejderne "rystede", siger tillidsmand til Journalisten.

"Udover at mine kolleger er kede af det, er det klart, at de jo også er bekymrede for arbejdsbyrden fremadrettet. For ni mennesker er rigtig mange i et lille hus som Information. Derfor vil jeg også efterspørge, at ledelsen peger på, hvad de tilbageværende ikke skal lave, som vi har lavet hidtil," siger Anita Brask Rasmussen, tillidsrepræsentant på Information, til Journalisten.

Syv ansatte har bedt om en frivillig fratrædelse, som er blevet imødekommet af ledelsen, mens to er blevet afskediget. Anita Brask Rasmussen havde håbet på, at sparerunden kunne være løst uden afskedigelser, men siger samtidig, at hun er glad for, at de nåede så langt med frivillige fratrædelser.

Informations adm. direktør, Stine Carsten Kendal, siger til MediaWatch, at avisen nu påbegynder arbejdet med at se på, hvordan arbejdsopgaver skal organiseres i fremover. Hun slår samtidig fast, at der vil være opgaver, avisen ikke skal løse i fremtiden.

"Vi kommer til at se på, hvordan vi så skal fordele opgaver. Det er klart, at når vi bliver færre i huset, vil der være opgaver, vi ikke skal løse fremover, og vi ved også, at der er opgaver, der skal placeres på en anden måde end i dag," siger Stine Carsten Kendal, der ikke vil komme ind på, hvilke opgaver der ikke skal løses i fremtiden.

Inden dagens sparerunde beskæftigede Information 98 årsværk. Det er stigning fra godt 90 årsværk siden 2012.

Information er i mål med spareplan

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere