
Information meddelte i forrige uge, at der skal spares 4,5 mio. kr., og de varslede otte årsværk, der skal nedlægges, er nu blevet fundet. Det skriver Journalisten.
Seks medarbejdere, som har udfyldt fem årsværk, har bedt om en frivillig fratrædelse, og de er imødekommet af ledelsen. Derudover vil ledelsen torsdag morgen afskedige tre medarbejdere, skriver Journalisten. Det fremgår ikke, hvordan de otte årsværk fordeler sig i medievirksomheden.
Baggrunden for besparelserne på Information er, at mediet tjener mindre pr. abonnent i takt med, at stadig flere vælger en digital løsning.
"Vores gennemsnitlige indtjening på abonnementssalget falder i lighed med resten af avisverdenen, fordi vi ikke tjener lige så meget på et digitalt abonnement som på et printabonnement. Så selvom vores abonnementstal heldigvis stiger, så falder vores indtægter derfra. Det gør vores annonceindtægter også, og så har vi stigende udgifter til især distributionen," sagde Stine Carsten Kendal, adm. direktør for Information, til MediaWatch, da spareplanen blev offentliggjort tidligere på måneden.
Information: Vi kan ikke blive ved med at bruge flere penge end vi tjener
Mere fra MediaWatch
Mediekommentator kalder medieforlig en "lappeløsning"
Endnu en smal medieaftale er landet, uden der bliver foretaget markante ændringer af rammerne for de danske medier, som medievirksomheder kan slå sig på, lyder vurderingen fra mediekommentatorer. De store ændringer er udsat med en lang række udvalg og undersøgelser, og spørgsmålet er, hvor mange af regeringens mål, der reelt kan føres ud i livet.