MediaWatch

Børsen-tillidsmand ser ingen problemer med Corydons fortid

De redaktionelle medarbejdere frygter ikke, at Bjarne Corydons politiske fortid kan beklikke erhvervsavisens uafhængighed.

Ida Munch/Polfoto
Foto: /ritzau/Ida Munch

Det bekymrer ikke Børsens redaktionelle medarbejdere, at deres nye øverste chef Bjarne Corydon har en lang politisk fortid, hvor han bl.a. var med til at sælge Dong. Det fortæller tillidsrepræsentant Michael Solgaard til Journalisten.

"Jeg er virkelig ikke særlig bekymret på nuværende tidspunkt. Min eneste bekymring vil umiddelbart være hans manglende erfaring med et bladhus. Men omvendt er det dokumenteret, at han er en dygtig leder, og at han formår at begå sig i det politiske spil. Så jeg kan også se en masse fordele," siger Michael Solgaard til Journalisten.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at valget af Bjarne Corydon som Børsens nye topchef er yderst overraskende, men at medarbejderne glæder sig til at se, hvad valget af Bjarne Corydon indebærer.

Som MediaWatch tidligere skrev, afviser Bjarne Corydon, at hans fortid som finansminister og medlem af Socialdemokratiet kommer til at præge Børsens dækning. Adspurgt om, hvordan Børsen fremover vil dække Ørsted og salget af energiselskabet, svarede han:

"Jeg kommer ikke til at lægge mine journalister nogen hindringer i vejen i forhold til at dække de sager, jeg har været part i," sagde Bjarne Corydon tidligere på dagen.

Bjarne Corydon fortæller, at spørgsmålet om hans fortid selvfølgelig har været drøftet med Børsens bestyrelse i ansættelsesprocessen.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere