MediaWatch

Global: NYT sælger Boston Globe

New York Times Co. vil koncentrere sig om New York Times, norsk avis giver oplagshåb, og Oscar-show lægger annoncekrisen bag sig ...

NYT sælger Boston Globe


New York Times Company går all-in på 'The Grey Lady', New York Times, og sælger mediehuset Boston Globe fra. Fremover vil koncernen koncentrere det strategiske fokus på New York Times-brandet, siger CEO Mark Thompson. Ud over avisen rummer Boston Globe-grenen også flere netaviser, Worcester Telegram & Gazette og direct marketing selskabet GlobeDirect. New York Times har samtidig sat aktieposten på 49 pct. af gratisaavisen Metro Boston til salg. I 2011 solgte New York Times Co. sine i alt 16 regionalaviser fra til Halifax Media Holdings for 143 mio. dollar.

Kilde: USA Today.


Norsk avis tænder oplagshåb

Den lille Schibsted-ejede regionalavis, Fædrelandsvennen, tænder lys for enden af print-tunnellen. Efter avisen i maj sidste år indførte betaling på netavisen, begyndte oplagsfaldet at bremse - og siden vende.
"Vi gik ind i 2013 med flere abonnenter end for et år siden," siger redaktør Eivind Ljøstad til Kampanje."Det her er ikke a walk in the park, men vi har budgetteret med en stigning på en halv procent i 2013. Det lyder måske ikke af meget, men når vi ved, at vi er faldet tre til fire procent i gennemsnit hvert år siden 1995, så er det temmelig godt."

Kilde: Kampanje.com

Oscar-blokke dyreste i 5 år

Selvom krisen stadig præger annoncemarkedet, så har et tv-show lagt den bag sig. Amerikanske annoncører skal nemlig  slippe flere slanter, end de har været vant til de seneste fem år, for at blive ekponeret i reklameblokkene under det kommende Academy Awards. Disney-ejede ABC, der sender showet, har prissat et halvt minuts reklametid til mellem 1,65 mio. og 1,8 mio. dollars - det højeste siden 2008, hvor prisen var 1,7 mio. dollar. Efterspørgslen har været den stærkeste i et årti ifølge ABC, der melder alt udsolgt.

Kilde: New York Times.

 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs