MediaWatch

Cyberangreb lagde svenske medier ned

Store svenske medier er lørdag aften bukket under for et tilsyneladende koordineret it-angreb.

En række af de store svenske mediers nyhedssites er lørdag aften gået i sort, efter de blev udsat for it-angreb.

Det er efter alt at dømme et angreb, der har til formål at overbelaste en række nyhedssider og medføre, at de ikke er tilgængelige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Aftonbladet, Expressen, Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet, Dagens Industri, Sydsvenskan og Helsingborgs Dagblads netmedier blev i løbet af lørdag aften lagt helt eller delvist ned.

Umiddelbart inden de pågældende sider gik i sort, dukkede der en advarsel op på en anonym Twitter-konto om, at der i de kommende dage vil ske angreb, som vil rette sig mod svenske myndigheder og medier der "spreder falsk propaganda".

Expressens chefredaktør, Thomas Mattson, bekræfter, at det er et cyberangreb, der er i gang.

”Det er naturligvis meget alvorligt, at svenske nyhedssites angribes. Men at nogen vil stoppe nyhedsformidlingen bekræfter dens værdi,” skriver han på Twitter.

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, er informeret om angrebet og bekræfter, at politiet har indledt en efterforskning.

”Det er politimyndigheden i Stockholm, der efterforsker dette. Vi følger naturligvis det her og er klar til at hjælpe dem, hvis der er behov for det,” siger kommunikationschef Mark Vadasz ved Säpo.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Medienyt

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere