MediaWatch

TV 2 har politianmeldt ansat for misbrug af midler

En medarbejder på TV 2 er blevet meldt til politiet for at have misbrugt 40.000 kr. af tv-stationens midler. TV 2 ønsker ikke at kommentere sagen.

En medarbejder på TV 2 har misbrugt betroede midler for 40.000 kr., og det har fået tv-stationen til at politianmelde medarbejderen.

Det oplyser TV 2 i et svar fra kulturminister Bertel Haarder (V) til Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard.

"I Deloittes fortrolige revisionsprotokollat af 25. november 2015 til TV 2's bestyrelse er beskrevet to mindre tilfælde af besvigelser i 2015 - et tilfælde på 40 t.kr., som er politianmeldt, samt et tilfælde med misbrug af kreditkort på 10 t.kr.," oplyser TV 2's bestyrelsesformand Lars Liebst i svaret.

Spurgte til ledende medarbejdere

Søren Søndergaard havde spurgt kulturministeren specifikt om en redegørelse for, om "en eller flere ledende medarbejdere har misbrugt betroede midler/kreditkort". Men det er ikke sket, oplyser TV 2 i svaret.

"Jeg (Lars Liebst, formand for TV 2 Danmarks bestyrelse) kan oplyse, at der ikke er konstateret misbrug af betroede midler/kreditkort blandt TV 2's ledende medarbejdere," skriver han.

Søren Søndergaard ønsker ikke at oplyse, hvorfor han i første omgang stillede spørgsmålet til kulturministeren. Han ønsker heller ikke at kommentere TV 2's svar.

TV 2 ønsker heller ikke at bidrage til yderligere oplysninger om politianmeldelsen.

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere