Det er vanskeligt at starte nye medier i Danmark - og det endda selv om man har mange islandske og danske millioner med. Det viser Nyhedsavisens skæbne.

Nyhedsavisen skulle agere på et marked, hvor næsten alle dens konkurrenter blandt omnibusaviserne oppebærer en stor statsstøtte gennem distributionsstøtte og momsfritagelse i forhold til bladsalg.

Den danske mediestøtte til trykte medier har siden 1960erne været baseret på, at langt den meste støtte gives efter kriterier, som kunne være relevante for 40-50 år siden, men som ikke svarer til den medieverden, vi kender i 2008.

Mediestøtten er baseret på et bestemt forretningskoncept: En trykt omnibusavis, der udkommer dagligt, og som finansieres via bladsalg. Statsstøtten hertil beløber sig årligt til knap halvanden milliard kr., som værdien af momsfritagelsen og distributionsstøtten kan gøres op til. Nyhedsavisen valgte et andet koncept - og derfor var statskassen lukket.

Det er ikke let at konkurrere med kraftig statsstøtte, som nye medier er oppe imod på det danske mediemarked. Nyhedsavisen forsøgte at overvinde den ulige konkurrence ved at dumpe annoncepriserne i et omfang, som både gjorde ondt hos de øvrige dagblade og specialmedier med brede målgrupper. Dermed fik man et usundt marked for alle de trykte medier.

Forhåbentligt betyder Nyhedsavisens død, at annoncepriserne kommer op på et naturligt niveau, så den del af bladdriften går bedre tider i møde.

Nyhedsavisens koncept var formentlig skruet sammen - så selv ikke lige statsstøtte kunne have reddet bladet - men bladets skæbne bør alligevel give anledning til eftertanke, når mediestøtten næste år skal revurderes på baggrund af et analysearbejde udført af Rambøll, Anker Brink Lund og Preben Sepstrup.

Læren skulle gerne være, at vi får en mediestøtte, der opmuntrer til at starte nye medier både trykte og elektroniske og ud fra nye og tidssvarende (og måske knap så fantasifulde som Nyehdsavisens) forretningsmodeller, og som sikrer en lige konkurrence mellem medierne.

I en tid, hvor specialmedierne vinder frem, og omnibusmedierne skifter rolle, er tiden også inde til at ligestille disse økonomisk - så det bliver de indholdsmæssige kvaliteter, der afgør, hvem der klarer sig bedst og overlever.