Sidste uge var ugen, hvor Mandagmorgen barslede med en analyse af avisbranchen, der endnu en gang fik mig til at tænke, hvad der egentlig er med den her branche og vores fuldstændig ukritiske holdning til medieforskere.

Lægger vi os virkelig som journalister og redaktører fladt ned lige så snart, vi står over for en ekspertkilde? Eller er vores vilje til at stille det skarpe spørgsmål markant mindre, når det drejer sig om vores egen branche? Jeg tror faktisk det sidste.

Tag nu analysen i Mandagmorgen, hvor medieforsker Jørgen Poulsen alene i sine afsluttende citater får fyret en byge af påstande af: Enten B.T. eller Ekstra Bladet vil ende som en ren sportsavis om nogle år, løsningen på dagbladenes problem vil være, at de stopper med at udkomme nogle dage om ugen, aviserne skal sætte prisen ned, og så skal de lade være med at rende efter samme nyhed som under Stein Bagger-sagen, hvor 50-100 journalister var sat af til at beskrive hans ankomst til Danmark. ’Det er en fuldstændig vanvittig kultur’, lyder Jørgen Poulsens afskedssalut.

Men ærligt talt, når det nu er breaking news, som hele Danmark taler om, hvor skulle vi så egentlig ellers være henne?

Jørgen Poulsen og andre medieforskere kan jo sådan set mene, hvad de vil. Problemet er bare, at de alt for ofte slipper af sted med at slynge fuldstændigt udokumenterede påstande ud. Selvfølgelig har en medieforsker ofte et forskningsmateriale at bygge sine udtalelser på, men de går videre end som så. Og udtaler sig om noget sådan lidt per gefühl, hvor de så ender i de rene påstande. Statements som får lov til at hænge og flagre i det fri. Nogle gange kunne man have lyst til at inddrage deres taleret. De ved simpelthen for lidt om vores branche.

Stik mig en børsanalytiker
For et par år siden hørte jeg således på et seminar i Holland en international medieforsker – der i øvrigt ofte citeres i Danmark – holde et oplæg om den danske gratisaviskrig, der på det tidspunkt kørte derudaf for fulde drøn, og hvor hver måned nærmest bød på en ny situation i markedet, fordi bladhusene løbende ændrede strategi. Men den gode mand havde valgt at medbringe nogle halvårstal, hvis relevans fuldstændigt var visnet væk. Mediebilledet i Danmark på det tidspunkt, hvor han gav foredraget, var et ganske andet. Alligevel blev han bedt om at stille op og udtale sig i den danske presse med konklusioner draget på et helt forældet grundlag.

Værst er det, og mest galt går det, når medieforskerne udtaler sig om bladenes økonomi og overlevelsesmuligheder. For undskyld mig, hvad er deres forudsætninger lige for det? Stik mig en børsanalytiker any day, de ved da i det mindste, hvad de taler om.

Må medieforskere da ikke være kritiske i forhold til den skrevne presse? Jo, alt det de vil, når bare de er det på et kvalificeret grundlag. Og det er altså vores opgave som journalister og redaktører ikke blot at tage ethvert udsagn for gode vare. Vi skal da gå til medieforskerne, lige som vi går til enhver anden kilde. De skal testes på deres udsagn, og vi skal spørge ind til deres bagvedliggende analyse og udbede os dokumentationen for deres påstande.

Det er forår. Vi har fået fundet grillen frem. Kan vi få en medieforsker på den?