Cecilie Thorup Blogindæg

• Niels Lunde kan (måske) løfte Børsen 08/12/11
• Tragedien i Norge 07/25/11
• Her er problemet. Nu skal vi bare løse det... 07/07/11

Cecilie Thorup's blog

Medierne er i dyb krise.

Journalistikken er i dyb krise.

Kvalitetsjournalistikken er i dyb krise.

Visse typer af journalistik kan ikke overleve uden støtte under de nuværende markedsbetingelser.

Det er forbandet vigtigt, når man taler medie-krise, at man får defineret problemet rigtigt. Det har jeg prøvet med nedenstående model, som viser, at problemet ligger på den journalistiske midtbane. Der hvor journalistikken på den ene side er besværlig og dyr at producere og på den anden side hverken har tilstrækkelig bred appel til at kunne tjene sig selv hjem med annoncer eller tilstrækkelig høj værdi for den enkelte læser til, at man kan få brugerne til at betale for den.

Jeg opfandt den journalistiske krisetrekant for en del år siden og har vist den til mange i branchen. De fleste har været enige i analysen - men spørgsmålet er, hvor stort det røde felt i trekantens midte er.

Jeg tror personligt, at feltet er meget stort og inkluderer det meste af den journalistik, vi i dag finder i de betalte dagblade.

Det er en vigtig pointe her, at trekanten tager udgangspunkt i atomiseret stof. Man kan slippe ud af det røde felt ved at finde på gode måder at pakketere på, så den samlede værdi af en journalistisk pakke overstiger værdien af de enkelte dele - som det netop har været tilfældet gennem mange år med dagbladene. Desværre for dagbladene har nettet gjort det langt sværere at fastholde den model - pakkerne falder fra hinanden på nettet.

Den journalistiske krisetrekant

Det er også væsentligt for mig at få med at udtrykket "laveste fællesnævner" i modellen intet har at gøre med kvaliteten af indholdet. Det er udelukkende en indikation af, at stoffet har den bredest tænkelige appel.

Hvad er det så for journalistik, der befinder sig i det røde felt?

Det er så godt som al den journalistik man i dag finder i de trykte udgaver af dagbladene - og man behøver ikke lede længe efter eksemplerne. Lad mig remse op fra dagens artikler i Information:

Ministerium ignorerede spørgsmål om statsløse
Ikke et ord om FN-konvention og statsløshed
Storbyernes kamp mod syndfloden
Politikere afviser læreres frygt for svenske tilstande i skolen
EU risikerer at blive idioten i den globale landsby
Osv...

Jeg kunne have taget listen over artikler fra et hvilketsomhelst andet dagblad i stedet. Artiklerne er kendetegnet ved, at hvis de skulle stå alene, så ville de ikke have høj nok værdi for nogen til, at man kunne tage brugerbetaling for dem - og de ville helt sikkert heller ikke have tilstrækkelig bred appel til, at man kunne tjene dem hjem på annoncer.

Jeg anfægter ikke kvaliteten af journalistikken. Den kan være nok så høj. Men denne type journalistik får det kvalitet eller ej sværere og sværere - og uden  mediestøtte ville den sandsynligvis dø.

Er det et stort problem? Er det ikke fint med et mediebillede, hvor vi har dyrt og dybt nichestof for de betalingsvillige og sukker til masserne?

Personligt mener jeg faktisk, at vi nok har lidt rigeligt af mellemvaren. Men samtidig er det altså på midtbanen, at journalistik er demokratiskabende og oplysende - ligesom det er her journalisterne har mulighed for at holde magten i ørerne. Hvis vi lader falde, hvad ikke kan stå så får politikere, erhvervsfolk og andre magthavere simpelt hen for let spil. Vi har brug for den journalistiske midtbane.