Så blev tanten 260 år gammel og mange gange tillykke med hende. Men i alle tilbagebliks-festlighederne, håber jeg også Knudsen og Co. har tid til at kigge fremad. For der er ingen tvivl om, at Berlingske som daglig, betalt papiravis ikke har 260 år mere at leve i. Formodentlig ikke engang 60. Eller 20.
I mine spage forsøg på at lege fremtidsforsker er jeg tit blevet bedt om at komme med en eller anden forudsigelse. Efter jeg i 1999 sagde, at CD'en ville være død fem år senere, er jeg holdt op med den slags. Nok kan visse tendenser forudses, men de store ændringer har en evne til at foregå langsommere, end det ser ud til på kort sigt - mens de hurtige ændringer typisk er dem, man ikke kan forudse.
Men een forudsigelse kommer jeg altid gerne med: Den daglige, betalte papiravis er på vej i graven, og står allerede med flere af sine sektioner nede i den.
Der er tre muligheder for de daglige, betalte papiraviser:
1. De bliver udelukkende abonnementbaserede, og abonnementerne bliver så billige og nemme at håndtere, at det svarer til at betale for vand og el.
2. De bliver til gratisaviser.
3. De lukker.
4. De bliver til ugentlige udgivelser.
Personligt tror jeg allermest på at de store morgenaviser i høj grad ender med punkt 4. Og måske vil nogen forsøge sig med punkt 1 og 2 for derefter at ende i punkt 3.
P.t. er jeg ved at færdiggøre bogen Homo Conexus, hvor jeg beskriver, hvordan et af fremtidens vigtigste købsparametre er bekvemmelighed, convenience. Papiraviser er i sig selv ubekvemme og irriterende pr. definition:
- De er uaktuelle, allerede når de udkommer,
- Hvis man ikke har abonnement (og nogle gange også hvis man har) er de besværlige og dyre at få fingre i, i hvert fald i forhold til elektroniske medier.
- De udgør en miljømæssig trussel, både på grund af papirforbrug og de kemikalier, der bliver brugt.
- De er besværlige at komme af med og fylder op i papircontaineren.
- De koster skatteyderne penge i form af momsfritagelse
Kort sagt - for netværksmennesket er den daglige, betalte papiravis lige så utidssvarende en opfindelse som fastnettelefonen. Og vil dø den samme sagte død, efterhånden som de avisfans, der nostalgisk fabler om at elske "duften af en nytrykt avis" eller "at kunne sidde i ro og mag og læse min avis" selv kradser af, eller bliver konverteret til de elektroniske medier. Husk på, halvdelen af befolkningen går stadig ombord hver eneste dag i Danmarks største nyhedsmedie: tekst-tv!
For nylig har jeg lavet en præsentation, hvor jeg beregnede væksten i fem danske avisers onlinebesøg i forhold til faldet i deres oplag. Det karakteristiske for dem alle er, at væksten i onlinebrugen er eksplosiv i forhold til det stille og rolige, men MEGET sikre fald i oplag, aviserne har oplevet i de sidste 10 år. Der kommer altså langt flere onlinebrugere til (procentvis og personvis), end der falder avislæsere fra. Analysefirmaet Nielsen lavede i 2007 en analyse, der viste, at helt op til 96% af læsere af visse printmediers webversioner aldrig kunne finde på at købe den trykte udgave.
Med andre ord: Myten om, at onlineversionen af et printmedie kannibaliserer printversionen, hvis de har samme indhold, holder på ingen måde. Eller sagt på en anden måde: Det er ikke internettet, der er skyld i papiravisernes død.
Nej, der er tværtimod tale om et skift i måden, vi er mennesker på generelt, der langsomt tager livet af papiraviserne. Efterhånden som industrimennesker forlader denne verden, eller bliver konverteret til netværksmennesker, tager de de daglige, betalte papiraviser med sig i døden.
Personligt har jeg forsøgt mig med abonnementer flere gange (kunne aldrig DRØMME om at købe en avis i en kiosk) - men det ender altid med at jeg læser onlineudgaven af avisen i stedet, mens papirudgaven, der kommer i postkassen, aldrig bliver åbnet.
Til gengæld er den papiravis, jeg så har forsøgt mig med, ofte været tanten. Og det er ALTID Berlingske.dk, jeg går til først, når jeg her fra Los Angeles skal læse, hvad der sker derhjemme. Som centrum-venstre-orienteret humanist og tidligere folketingskandidat for to danske midterpartier, burde min foretrukne nyhedsformidler være Politiken. Men selvom jeg har meget respekt for - og sjældent er uenig med - Tøger Seidenfaden og hans kumpaner, kan jeg ikke holde ud at sidde i den menighed, der bliver prædiket til i det medie. Så vil jeg hellere sidde som outsideren og blive provokeret lidt på mine holdninger en gang imellem.
Det gør jeg, når Tanten en sjælden gang imellem viser kulør i sin journalistik. Ellers plejer jeg bare at nyde det sproglige mirakel, der hedder Karl-Erik Stougaard og hans - i mine øjne - kun lettere inferiøre makker Poul Høi, når de præsenterer deres danske blik på det USA, jeg selv bor i. Og når det bare gælder de løbende nyheder, så er der i mine øjne intet. der slår Berlingske.dk.
Ikke fordi de nødvendigvis er hurtigst - men fordi de er bedst. Det er bedre og mere lødigt skrevet end konkurrenterne, og så har Berlingske.dk een meget stor fordel, som konkurrenterne ikke har: De har virkelig tænkt over deres webdesign. Selv om Politiken.dk kalder sig for det levende net, så benytter de sig stadig af designs, der er mere døde end levende. Og JP.dk - hvad sker der for jer? 90'erne har ringet - de vil have deres webdesign tibage!
De to medier har ikke forstået, at moderne onlinebrug kræver enkelhed og lækkerhed, og at man trækker læseren ind i mediet, i stedet for at plastre så meget ind på forsiden som muligt.
Her har Berlingske.dk lært af Timesonline.co.uk og lavet - i mine øjne - Danmarks allermest læsevenlige og lækre avisdesign. Hvis de turde være lige så provokerende i deres stof som de andre aviser (Men så ville jeg på den anden side ikke gide læse det), og var bedre til at arbejde med Google, ville de formodentlig have langt flere brugere end deres nærmeste konkurrenter.
Lisbeth Knudsen er som regel ret fremme på beatet. Da hun var på DR, arbejdede hun blandt andet med et projekt, der skulle lave nyheder til unge, med unge værter. At dette var en kolossal fejltagelse, eftersom unge helst vil høre nyheder fra voksne, er sådan set tilgiveligt - det vigtige er, at Knudsen har blikket rettet mod fremtiden.
Hvis Knudsen og resten af Berlingske er villige til med tiden at omdanne den daglige papiravis til en bog af en ugeavis med al den baggrund, man gerne vil læse lørdag morgen, og derudover er klar til at satse langt mere på den elektroniske version i form af tilstedeværelse på skærme i det offentlige rum, på nettet og i de mobile medier, så tror jeg sgu også at Berlingske Tidende kan fejre et 500-års jubilæum på et tidspunkt. Men det bliver som brand. Ikke som avis.
