...abonnerer også på MediaWatch

Ole Nørskov Ole Nørskov

Chefredaktør, MediaWatch

Ole Nørskov (42) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000. Siden har han beskæftiget sig med mediebranchen med ansættelser hos Danske Dagblades Forening, dagbladet Børsen og fagbladet Journalisten. Siden 1. oktober 2007 har han arbejdet som adm. direktør og chefredaktør for MediaWatch A/S. Læs mere

...abonnerer også på MediaWatch


Forside » Debat

Jeg tror på Erhvervsbladet

Tirsdag d. 5. Januar 2010 kl 11:25 Ingen kommentarer

Vi har en tendens til at være negative, når vi skal vurdere relanceringer og med god grund for i flertallet af tilfældene er der tale om, at man pynter et visnende juletræ med lidt glimmer og en guldkugle, mens nålene dratter af i byger.

Sådan kunne man også vælge at anskue omlægningen af Erhvervsbladet, som set udefra har kæmpet en ualmindelig langstrakt dødskamp siden bladet for år tilbage mistede de 60 mio. kr. i årlig statstilskud, der var den drivende idé.

Men man kunne også vælge for en gangs skyld at se på mulighederne i stedet, og jeg er faktisk overbevist om, at det må kunne lade sig gøre at lave et fornuftigt og overskudsgivende kombineret web og printmedie til mindre og mellemstore virksomheder. Der er så mange fællesnævnere for disse virksomheder i forhold til lovgining, ledelse, finansiering, idéudvikling og meget andet, at det ligger lige for at servicere dem med tjenester og nyheder i et fælles univers.

Det betyder ikke, at kampen bliver let for Erhvervsbladet, for omlægningen kommer alt for sent og på et tidspunkt, hvor der næppe er penge til markedsføring i stor stil. Men overlevelseschancerne må trods alt være fornuftige. Et fornuftigt og gennemtænkt tiltag - som heller ikke hastes igennem, men først implementeres om et par måneder.

Den første spændende hurdle bliver at få virksomheder, der har betalt for abonnementet på et dagblad, til at nikke ja til konverteringen til ugemagasin/webmedie i stedet for at forlange pengene retur. Men nu koster avisen "heldigvis" kun 998,- i årsabonnement, så mon ikke de fleste virksomheder vil vælge at takke ja.

Jeg kunne godt tænke mig at høre andres vurdering af projektet - deler I min optimisme?

 

Log ind for at tilføje en kommentar