Lige nu viser de nye medier for alvor, hvad de kan. Hele verden kan følge med i, hvad der sker i Iran lige nu, til trods for at det "demokratiske" præstestyre forsøger at lukke for al information. På Twitter bliver der konstant postet nye IP-adresser, der kører udenom censuren, så Twitter-følgere kan få rapporter fra folk bag, hvad man kunne fristes til at kalde det nye jerntæppe: Det iranske bedetæppe. Facebook-beskeder sendes via proxyer rundt om i verden, og på samme måde postes videoer på video-sites, herunder YouTube.
Hvis der virkelig har været noget fordækt i spil i forhold til Ahmedinejads genvalg, så er det ikke bare dybt ironisk, fordi det er samme mønster som da amerikanerne valgte Bush første gang, det er også ironisk fordi det sker i en tid, hvor netværksmennesket er ved at overtage verden. Det viser med al tydelighed, hvordan visse regimer stadig forsøger sig med industrisamfundsmetoder at tæmme netværksmennesket, der dog tænker langt mere globalt, og selv besidder midlerne til at kommunikere bredt ud.
Der har længe været talt om, at de censurerende regimer såsom Iran, Nordkorea og Kina på grund af netværkssamfundets sejrsgang over hele verden ikke længere kunne opretholde deres censur, og at man aldrg nogensinde mere ville kunne holde en hel befolkning uvidende om, hvad der foregår ude i verden, som man gjorde det i Sovjetunionen. Som altid er virkeligheden forsinket i forhold til de vilde idéer. Måske er det, der sker i Iran lige nu tegn på, at netværkssamfundet for alvor også er kommet til de totalitære regimer.
Hvis det skulle ske et sted, skulle det netop være Iran, hvor ungdommen i årtier har lyttet til vestlig musik og dyrket vestlig kultur, inklusive alkohol, tørklæde-forsagelse med mere i smug, med risiko for at blive straffet af en særlig afdeling af politiet, der tog sig af "moralske" forbrydelser. Mange af dem var villige til at løbe risikoen for de 30 piskeslag, det kunne koste.
Der er stor sandsynlighed for at Ahmedinejad er blevet genvalgt legalt - alene på grund af de mange stemmer, der ligger uden for Irans store byer.
Men alligevel er der sket noget fantastisk i forhold til dette valg. Iranerne har vist, at hvis ikke deres regering vil melde sig ind i verdenssamfundet - så melder de unge borgere sig bare ind i det globale netværkssamfund i stedet for.